Apple Music til Android er færdig med beta og får en equalizer

Apples Apple Music-app til Android er nu færdig med beta-stadiet - opdateringen klar i Play Store.

Apple Music til Android er færdig med beta og får en equalizer

Nyt i Android-versionen af Apple Music-appen, der nu er tråt ud af beta-skoene, er, at den har en equalizer, som du kan komme til ved at åbne indstillingerne i appen og dobbeltklikke på EQ.

Som grundindstilling er den slået fra, så du skal ind og finde den frem. Der kan du vælge forskellige musikgenrer, om du nu lytter til klassisk, hiphop, heavy metal eller noget helt andet, der har allerede fastsatte justeringer, eller du kan vælge at lave din helt egen justering, så du får lige den lyd, du vil have.

Du kan også justere bassen og surround sound.

Se også: Den bedste streaming tjeneste til musik

Apple Music til Android med flere forbedringer

Men der er mere i opdateringen. Du får også forbedringer af ydeevnen, afspilning og stabilitet, som der står i pressemeddelelsen. Hvad du derimod ikke får, er en opfrisket brugerflade, som der ellers kommer til iOS 10, og som allerede er tilgængelig for dem, der bruger den offentlige beta af iOS 10.

I Android har vi samme design som sidste år, i hvert fald indtil videre.

Se også: Bedste headset til musik

15 millioner betalende abonnenter

Apple Music er lidt over et år gammel og blev lanceret i juni 2015. Indtil videre har den mere end 15 millioner betalende abonnenter (de fleste nok på iOS) og mere end 30 millioner sange, som du kan høre som on-demand streaming.

Derudover kan du lytte til Beats 1-radio, hvor du finder radiostationer fra stjerner som Drake, Dr. Dre, Skrillex og Elton John.

Se også: Nyheder om musik apps