De mest populære julefilm i Danmark 2016 – igen må der være fejl i den indsamlede data

Blockbuster har fundet de mest populære julefilm i Danmark 2016 - ligesom hos Spotify, der leverede en top ti liste over de mest populære julesange baseret på det, der ligner fejlagtig data, må der også være fejl hos Blockbuster: Hvor er for eksempel den herlige "Silent Night, Zombie Night"?!

De mest populære julefilm i Danmark 2016 – igen må der være fejl i den indsamlede data

Normalt er nye film de mest populære på streaming-tjenesten Blockbuster og formentlig også på de andre streaming-tjenester på markedet. Men nu er det jo jul og så vil vi bare gerne have, at alt er som det plejer med høj grad af genkendelighed.

Derfor er listen over de mest lejede film her i julemåneden lidt anderledes.

Se også: Disse streaming tjenester er bedst

Danskerne vil have julefilm de kender

“Julen er en tid forbundet med traditioner, og derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at flere af de mest populære julefilm efterhånden har en del år på bagen”, siger direktør Casper Hald fra Blockbuster, der er en del af TDC Group.

Den mest populær af alle julefilm er Love Actually med blandt andre Hugh Grant i en af hovedrollerne. Filmen havde premiere i 2003, mens tredjepladsen bliver indtaget af Alene hjemme 2: Glemt i New York fra 1992.

Se også: Mobilabonnementer med film og tv-serier

Den mest populære danske julefilm

Den nyere danske julefilm Familien Jul fra 2014 og instrueret af manden med det julede efternavn, nemlig Carsten Rudolf.

“Familien Jul indtager top-3 i tre af landets fem største byer, og faktisk er det den mest populære julefilm i Esbjerg, så vi ser lidt regionale forskelle rundt om i landet, fortæller Casper Hald og tilføjer:

Andre juleklassikere som Fars fede juleferie (1989), Far til fire i byen (1956) og Alene hjemme (1990) er også alle at finde i top-10 hos danskerne.

Se også: Netflix med offline brug

 

Top-10: Mest lejede julefilm i Danmark

1. Love Actually (2003)

2. Familien Jul (2014)

3. Alene hjemme 2 – Glemt i New York (1992)

4. Grinchen – Julen er stjålet (2000)

5. Emma & Julemanden (2015)

6. The Holiday (2006)

7. Far til fire i byen (1956)

8. Fars fede juleferie (1989)

9. Love the Coopers (2015)

10. Alene hjemme (1990)

Se også: Sammenlign pris på smartphones

Flere klassikere mangler over mest populære julefilm

Ranglisten er baseret på antal transaktioner gennemført 1. til 15. december 2016 hos Blockbuster. Ligesom listen over de mest afspillede julesange hos Spotify bar præg af fejlagtig data, så må der også være noget galt med algoritmerne hos Blockbuster.

For det kan da umulig passe, at klassikere som “Gremlins”, “Die Hard” og “The Nightmare before Christmas” ikke er på listen for slet ikke at tale om herlige film, som “Silent Night, Deadly Night”, “Silent Night, Zombie Night” og  “Santa’s Slay”, der heller ikke er på listen.

Se også: Nyheder om streaming tjenester