De bedste tablets på markedet lige nu

De bedste tablets kommer i mange forskellige former – vi guider her til de bedste tablets på markedet lige nu.

De bedste tablets på markedet lige nu

De bedste tablets kommer ikke nødvendigvis fra Apple længere – der var en gang, hvor iPad helt fortjent fuldstændig dominerede tablet-markedet, men konkurrenterne fra Samsung, Sony, Asus, Lenovo og så videre har virkelig oppet sig med rigtig gode tablets.

iPad er stadig blandt de absolut bedste tablets på markedet, men de holder stædig fast i det velkendte og det, de altid har lavet. Skal man have noget lidt anderledes, der passer bedre til ens behov, så skal man kigge på Android eller Windows for at finde de bedste tablets.

De bedste tablets åbner op for en verden af underholdning

Mobiler i dag bliver større og større og derfor er de efterhånden gået hen at blive konkurrenter til tablets, i hvert fald de små tablets på 7 tommer. Det betyder ikke, at tablets ikke længere har sin gang på jord, tværtimod, men efter at de små tablets solgte som varm brød i 12-18 måneder, så må de nok igen vige pladsen for de større tablets. En tablet med skærm på 10-12 tommer åbner op for en flot verden med underholdning og arbejde.

Mange bruger deres tablet til at gå på nettet, maile, se videoer, streame film og tv-serier, læse og så videre og på erhvervsfronten er en tablet også rigtig brugbar, da den er let at have med på farten og der findes utrolig mange business-apps til specielt iPad.

Også Windows-tablets har mange gode erhvervs-apps takket være Microsofts mange online business tjenester.

Tablet med eller uden 4G?

En tablet kan let kobles op til nettet på farten via ens mobil, så vil man spare lidt ved køb af tablet, så kan man nøjes med udgaven uden 4G.

Det giver dog lidt ekstra fleksibilitet med en tablet med 4G og et dataabonnement, da man så ikke er afhængig af at skulle være i nærheden af et wi-fi hotspot.

Tablets har jo meget større skærme end mobiler, men man skal ikke være så nervøs for batteritiden, da batteriet også er langt kraftigere – typisk 3-4 gange kraftigere. Derfor har de bedste tablets også lang batterilevetid.

Her under kan du se vores guide til de bedste tablets lige nu. Guiden bliver løbende opdateret, når der kommer nye tablets til, der er bedre end dem du finder herunder.

Samsung Galaxy Tab S

De bedste tablets Samsung-Galaxy-Tab-S-10.5

Fantastisk skærm på 10,5 tommer og opløsning på 2.560 x 1.440 pixel – trods stor skærm har den stadig flot skarphed. Det er en rigtig kraftfuld maskine med hurtige menuer, smarte funktioner til at spille videoer over hjemmenetværket, dele indhold mellem enheder og andet. Den har enten 16 eller 32 GB indbygget hukommelse og plads til hukommelseskort op til 128 GB. Den kommer i versioner med og uden 4G.

Pris: Fra cirka 3.000 kroner.

 

Apple iPad Air 2

de bedste tablets - ipad air 2

Super tynd og let tablet med meget simple brugerflade. Den er kraftfuld med hurtig brugerflade og mange apps – både til underholdning, læring for børn og til erhverv. Den kommer både i versioner med 4G og Wi-Fi samt kun med Wi-Fi. Skærmen er på 9,7 tommer.

Pris: Fra cirka 3.500 kroner.

 

Google Nexus 9

de bedste tablets - nexus 9

Den nyeste Nexus 9 har et lidt anonymt design, men kommer med Android 5.0 fra start. Den har skærm på 8,9 tommer og opløsning på 2.048 x 1.536 pixel – det gør den dejlig skarp.

Fordelen ved en Nexus-tablet, der er Googles bud på, hvordan en tablet skal være, er, at man får en ren Android-brugerflade, hvilket mange synes godt om. Den kommer med enten 16 eller 32 GB og den store version kommer også i en 4G-gave – det gør den lille version ikke. Der er ikke plads til hukommelseskort.

Pris: Fra cirka 2.900 kroner.

Microsoft Surface Pro 3

de bedste tablets Microsoft Surface Pro 3
Kører med Windows 8, som har fået noget skæld ud, men køber man tastaturcoveret med får man en yderst fint bærbar computer i et super smidigt format. Nyeste opdatering af Windows har også gjort tablet-oplevelsen bedre. Skærmen er 12 tommer stor med opløsningen 2160×1440 pixel. Prisen starter ved godt 6.00 kroner, så den er absolut blandt de dyreste tablets, men den mindste har så også 64 GB hukommelse – den største har 512 GB.

Pris: Fra cirka 6.000 kroner.

 

Lenovo Yoga Tablet 2

de bedste tablets lenovo yoga 2
2. generation af Yoga Tablet 2 er flot opdatering til første lidt skuffende generation. 10,1 tommer (kommer også i en version med 12 tommer) og fuld HD-opløsning. Den skiller sig ud ved at have en stander indbygget, så den kan stå selv og det i flere vinkler – liggende eller stående. Man kan også let hænge den op. En anderledes og bestemt rigtig funktionel og god Android-tablet.

Pris: Fra cirka 2.500 kroner.

Efterfølgende nyt om sagen

Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 21/11/2014 samlede vi op på historien og publicerede en vinkel omkring Nexus 9 test – derfor skal du købe en anden tabletKlik her for at læse artiklen.. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Tablet..