tdc group logo

TDC køber kommunikationsløsningen Cirque

TDC oplyser nu, at de opkøber selskabet Cirque. TDC måtte sidste år oplyse, at deres indtjeningen per kunde på erhvervsområdet var faldet med 15 procent og at der var hård kamp om erhvervskunderne i Danmark. TDC forklarede den gang, at selskaber som Telenor nærmest forærede erhvervsprodukterne væk i forsøget på at få flere erhvervskunder og det har skadet TDC’s erhvervsforretning.

Men nu forsøger TDC så igen at styrke sig på sin erhvervsforretning på det hurtigt voksende marked for cloud-tjenester. Det sker ved opkøb af Cirque, der tilbyder cloud-baserede kommunikationsløsninger til erhvervslivet i Danmark.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Sammenlign priser på erhvervstelefoni

Cirque er sund forretning 

Grunden til opkøbet er, forklarer TDC Group-koncerndirektør Louise Knauer med ansvar for Group Strategy & Portfolio Management, at Cirque hen over årene har leveret flotte resultater og skabt en sund forretning med mange tusinde brugere og god indtjening. “Vi får med Cirque en stærk platform, der både er brugervenlig og som elegant integrerer en bred vifte af kommunikationsløsninger. Dette opkøb passer godt ind i vores strategi om at tilbyde vores kunder bedre kundeoplevelser samt bedre og enklere løsninger”.

Cirque har 18.000 cloud-brugere og platformen integrerer Skype for Business-, mobil-, netværk- og VoIP-løsninger, herunder tæt integration med Office 365. Samtidig har den enkle administrative funktioner, som gør det nemt for virksomheder at skalere antallet af brugere op og ned efter behov.

Se også: De bedste tilbud på mobiltelefoner

 

Cirque bliver et brand i TDC Erhverv

TDC oplyser, at Cirque bliver et brand i TDC Erhverv og Cirques tilbud til markedet udvides, når det bliver kombineret med TDC Erhvervs portefølje inden for sikkerhed, hosting og netværk.

Cirques CEO, Kristoffer Basse, der også er stifter af selskabet, fortsætter sammen med COO Mads Fosselius som drivende kræfter i Cirque, der også fortsætter med en uændret stab af medarbejdere, oplyser TDC i en pressemeddelelse.

TDC har valgt ikke at offentliggøre prisen for opkøbet af Cirque.

Se også: Nyheder om TDC