Pernille Erenbjerg

TDC fik 16.000 nye kunder i 3. kvartal 2016

TDC har her til morgen fremlagt kvartalsregnskab for 3. kvartal 2016 og det viser en omsætningen på 5,2 milliarder kroner og et driftsresultatet på 2,2 milliarder kroer. Det er et markant fald på 11,6 procent sammenlignet med året før.

Se også: Mobilabonnementer hos TDC

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Optimisme: 16.000 nye kunder

Alligevel er der optimisme at spore hos koncernchef Pernille Erenbjerg fra TDC Group, for TDC Group oplevede en stigning i mobilkundebasen på 13.000 privatkunder – det tal dækker over både taleabonnementer og rene dataabonnementer. Samtidig voksede basen med erhvervskunder med 3.000 i kvartalet. I alt en stigning i kundebasen på 16.000.

Til sammenligning oplevede Telia og Telenor et fald på henholdsvis 7.000 og 2.000 mobilkunder.

Se også: Hvor gode er de danske teleselskaber – hjælp med at bedømme dem

Fastholder omsætning per kunde

TDC oplyser, at de på privatmarkedet fastholder omsætningen per mobilkunde på samme niveau som i tredje kvartal sidste år og det er positivt, vurderer TDC, for det tal skal ses i lyset af at den europæiske roaming-regulering er skærpet markant.

Pernille Erenbjerg forklarer, at det danske marked fortsat er svært at være mobiloperatør i, men hun understreger samtidig, at selskabets bruttoavance i Danmark er i bedring.

“Indtjeningen i vores danske mobilforretning er i de seneste to kvartaler vokset organisk for første gang i fem år. Derudover er jeg tilfreds med, at vi allerede nu har igangsat flere af vores strategiske initiativer helt som planlagt”, fortsætter Pernille Erenbjerg.

Se også: Bedste tilbud på mobilabonnementer

Roaming-regulering presser indtægterne

“På erhvervsmarkedet oplever vi et fortsat prispres. Men også den nye europæiske roaming-regulering kan naturligvis mærkes og vil fortsat ramme os i de kommende kvartaler”, forklarer Pernille Erenbjerg.

Se også: Bedste tilbud på erhvervstelefoni

Skruer op for forventningerne til årsresulatet

Der blev i kvartalet lanceret flere strategiske initiativer i forlængelse af strategien ’Altid enklere og bedre’, ligesom størsteparten af sammenlægningen af de to forbrugerbrands TDC Privat og YouSee blev gennemført.

“Vi er nu så komfortable med sammenlægningen og vores performance i øvrigt, at vi skruer lidt op for forventningerne til årets driftsresultat og cash flow”, slutter Pernille Erenbjerg.

Se også: Nyheder om TDC