TDC går i seng med endnu en konkurrent – lukker Netflix ind i varmen

HBO blev tilføjet TDC TV for nogle dage siden og i morgen kommer turen til Netflix.

TDC går i seng med endnu en konkurrent – lukker Netflix ind i varmen

TDC har indset, at de ikke kan konkurrere med tjenester som HBO og Netflix på tv-delen og når man ikke kan slå dem, kan man lige så godt arbejde sammen med dem. I hvert tilbyder TDC TV allerede nu adgang til HBO og i morgen kommer turen så til Netflix.

 

TDC vinder intet på at gøre det svært at se Netflix

TDC skriver selv i en pressemeddelelse, at med TDC med HBO og Netflix for alvor slår fast, at TDC TV skal tilbyde kunderne relevant indhold – også konkurrerende tjenester – direkte på den store skærm.

TDC er med andre ord udmærket klar over, at kunderne efterspørger og bruger HBO og specielt Netflix og derfor er der ingen grund til at gøre det besværligt for TDC TV-kunderne at få adgang til disse tjenester.

Se også: Sammenlign priser på alle mobilabonnementer

 

 

Billigere HBO gennem TDC TV

Der er dog forskel på tilgangen til HBO og Netflix. Netflix-abonnementet skal oprettes direkte hos Netflix og TDC kommer ikke til at sælge Netflix-abonnementer. Med HBO er det anderledes og her kan man tilmed få de første tre måneder til 1 krone om måneden, hvis man tegner abonnementer gennem TDC. Herefter er prisen så 69 kroner om måneden i stedet for de sædvanlige 79 kroner.

TDC lover i øvrigt, at selskabet de næste mange måneder vil komme med yderligere tiltag, som vil give TDC TV kunder endnu flere muligheder.

Se også: Mobilabonnementer med film og tv-serier

 

Test af Netflix og andre streaming-tjenester

Du kan i øvrigt læse vores store test af de bedste streaming-tjenester til film og tv-serier og se, hvilken du bør gå efter. Netflix er den klart mest populære tjeneste til tv-streaming, men er den også den bedste?

Husk i øvrigt også at deltage i vores lille julekonkurrence på Facebook, hvor vi hver dag frem til og med juleaften den 24. december trækker lod om 5 filmkoder til Blockbuster.dk. Filmene kan ses både på computer, tablet og mobil samt smart tv. Se her hvordan du kan deltage.