yousee tdc

750.000 TDC mobilkunder er nu skiftet over til YouSee

Efter fem måneders forberedelse af fusionen mellem TDC Privat og YouSee kunne TDC i går melde ud, at de 750.000 mobilkunder i TDC Privat nu er flyttet over i Yousee.

Målet med denne fusion er, at skabe et nyt og stærkere YouSee, hvor tv, internet og mobil samles under en fælles hat. I en skrivelse kalder selskabet det for “en vigtig milepæl for TDC Group i forhold til at nå i mål med strategien for 2018 – og en endnu vigtigere milepæl for de mange berørte kunder, der nu kun behøver at handle ét sted for at få hele pakken til husholdningen”. Det gælder mobiltelefoni, YouSee TV og YouSee Bredbånd.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Mobilabonnementer hos YouSee Mobil

 

Stor dag for YouSee Mobil

”Det er en stor dag for hele YouSee, og i særdeleshed for YouSee Mobil, der nu er Danmarks største mobilbrand på privatmarkedet med over 1 million privatkunder. Vi har en stor opgave i fra nu af at få fortalt danskerne om de nye muligheder hos YouSee Mobil, da YouSee historisk mest har været kendt for tv og bredbånd, fortæller Kasper Ørtvig, direktør for YouSee Mobil, og fortsætter:

”Vores fokus har været at gøre det enklere at overskue vores mobilsortiment. Det betyder f.eks., at du med de nye abonnementer får ekstra data på mobilen, hvis du har bredbånd hos YouSee, ligesom du får fordele ved at samle familiens mobiler. Og sidst men ikke mindst så har vi inkluderet YouSee Musik i alle abonnementer, som vi tidligere har haft stor succes med hos TDC Privat og hos YouSee. At have fri adgang til millioner af musiknumre på mobilen er noget, der er vigtigt for flere og flere danskere.”

kasper ørtvig yousee mobil

 

Kasper Ørtvig, direktør for YouSee Mobil: ”Vores fokus har været at gøre det enklere at overskue vores mobilsortiment”.

Se også: Mobilabonnementer med musik

 

Nyheder i nye mobilabonnementer

Der er for eksempel dobbelt op på den data, der er inkluderet i mobilabonnementet, hvis man også har YouSee bredbånd og er der også inkluderet en ny EU rejsepakke i de to største pakker med mulighed for roaming-pakker til populære feriedestinationer uden for EU.

Den nye mobilportefølje ændrer ikke på de eksisterende kunders produkter, hvis man ikke ønsker det. De kan fortsat benytte det mobilabonnement, som de havde inden fusionen, men dog fremover med et YouSee-logo.

Se også: Nyheder om YouSee Mobil