Rapport: Windows Phone-salget falder

Windows Phone og Blackberry er de store tabere i en ny markedsrapport fra IDC.

Rapport: Windows Phone-salget falder

En ny rapport fra IDC viser et stort tab for Windows Phone både i antal leverede enheder, og når det gælder markedsandele af det totale smartphone-salg.

Tallene for årets andet kvartal viser 7,4 millioner leverede Windows Phone-enheder. Det kan sammenlignes med 8,2 millioner leverede enheder i samme periode sidste år.

Det svarer til et fald på næsten 10 procent på et år.

Eftersom markedet for mobiltelefoner totalt set er steget salgsmæssigt fra cirka 240 millioner solgte smartphones i fjerde kvartal sidste år til godt 300 millioner solgte enheder i samme periode i år, betyder det samtidig, at markedsandelen for Windows Phone er faldet endnu mere regnet i procent.

På et år har de mistet næsten en fjerdedel af markedspositionen fra i fjor – fra 3,4 til 2,5 procent. Et lyspunkt er dog, at Windows Phone-salget i det mindste gik bedre i andet kvartal i år, end det gjorde i det første.

nokia lumia 530

Blackberry den største taber

Det allerstørste tab er det dog ikke Windows Phone, der står for, men Blackberry. Siden sidste år er salget faldet med næsten 80 procent, og i fjerde kvartal i år blev der kun leveret 1,5 millioner Blackberry-enheder.

Blackberrys markedsandel er nu nede på 1,5 procent.

Det system, flest leverede telefoner var udrustet med i perioden, var Android. Godt 255 millioner Android-enheder skal være røget over disken i perioden, en stor stigning fra sidste års godt 190 millioner og en forstærkning af markedsandelene med cirka 5 procentenheder.

iPhone taber markedsandele

For iOS steg salget i perioden fra cirka 31 til godt 35 millioner solgte enheder. Markedsandelen faldt dog fra 13 til 11,7 procent.