Telenor vil have fat i danske digitale talenter

Telenor har åbnet op for ansøgninger til deres globale talentudviklingsprogram, Telenor Youth Forum, hvor unge mellem 20-28 år får mulighed for at teste idéer af på globale topledere.

Telenor vil have fat i danske digitale talenter

Frem mod den 15. august opfordrer Telenor talentfulde unge fra hele landet til sende en ansøgning ind til Telenors globale ungdomsforum, Telenor Youth Forum.

Telenor er nemlig på jagt efter unge mennesker, der har mod på at mødes med andre unge talenter på tværs af landegrænser og samarbejde med topledere omkring digitale løsninger. Talentprogrammet starter i Oslo og fortsætter i Bangkok, hvor de unge fremlægger deres idéer til topledere fra både teleindustrien og andre sektorer.

Se også: De bedste mobilabonnementer hos Telenor

Unik mulighed for nye digitale løsninger

”Med Telenor Youth Forum vil vi gerne give unge mennesker mulighed for at få global erfaring på CV’et og opleve, hvordan globale virksomheder tænker og opererer. Det er en unik mulighed for at være med til at udnytte den viden og teknologi vi har i dag, til at skabe nye spændende digitale løsninger, ” siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor.

Telenor Youth Forum løber i et år ad gangen, hvor kandidaterne forpligter sig til fysisk at deltage i de to events i Oslo og Bangkok, og samarbejde virtuelt med sit team i ca. 2 timer om ugen. Ophold og flybilletter betales af Telenor.

Kandidater mellem 20-28 år, der enten er i gang eller færdige med en videregående uddannelse har mulighed for at sende en ansøgning – ansøgningsfristen for 2016 er den 15. august, og derefter vil der fra dansk side blive udvalgt to kandidater. Interesserede kan se mere her.

Se også: Nyheder om IT og Tele

Telenor Youth Forum skal hjælpe folk i nød

Telenor har med Youth Forum indledt et samarbejde med Nobels Fredscenter. Formålet er at skabe en global platform, hvor innovative unge og erfarne topledere i fællesskab ser på, hvordan vi kan bruge den digitale udvikling til skabe løsninger, der hjælper mennesker i nød.

Deltagerene i Telenor Youth Forum er fra Bangladesh, Bulgarien, Danmark, Ungarn, Indien, Malaysia, Montenegro, Myanmar, Norge, Pakistan, Serbien, Sverige og Thailand.

Se også: Nyheder om Telenor