telia-antenne-netvrk-mobildkning.png

Telia rundede 1.400 mobil-opgraderinger i 2016

Forbruget af mobildata eksploderer i disse år, og det stiller store krav til et mobilnetværk. Derfor vedligeholder og opgraderer de danske teleselskaber løbende mobilnettet – også Telia, der har rundet 1.400 mobilopgraderinger her i 2016.

Se også: Bedste tilbud på mobilabonnement

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Historisk stigning i dataforbruget kræver opgradering af netværket

Normalt stiger dataforbruget med ca. 40 procent om året, men det seneste år er væksten i Danmark alligevel eksploderet med en samlet stigning på over 80 procent i forhold til sidste år.

“Det er historisk store stigninger i dataforbruget, vi oplever i disse år. Det kræver mere end nogensinde før, at vi hele tiden er på forkant med udviklingen,” fortæller Henrik Kofod, der er teknisk direktør i Telia, og dermed ansvarlig for blandt andet Telias mobildækning.

“Med så kraftig stigning i dataforbruget, er det vigtigt, at vi som teleselskaber udover at udbygge nettet med nye master, også sørger for, at vi hele tiden får opgraderet eksisterende maste- og antennepositioner, så vi også fremover kan sikre kunderne en mobildækning i verdensklasse,” fortæller Henrik Kofod.

Se også: Mobilselskabet med bedste dækning

 

Nye master og bedre master

Netværksopdateringerne dækker over forskellige typer af opgraderinger, for eksempel nyopførte maste- og antennepositioner, der sikrer mobildækning i områder, der ikke tidligere har været dækket. Men det gælder også opgraderinger af eksisterende sites. Det kan typisk være opgraderinger i form enten den nyeste 4G-teknologi, en øget teoretisk tophastighed på den pågældende site eller en øget kapacitet, der gør det muligt for endnu flere mennesker at være online med høj stabilitet og hastighed på den samme site på samme tid.

Telia har samlet mere end 4.000 mobilsites fordelt over hele landet.

Se også: Nyheder om Telia