Droptest: Galaxy S8 og iPhone 7 PRODUCT RED klarer sig skidt

Hvis du overvejer køb af den nye lækre Samsung Galaxy S8, så bør du pakke den ind i et cover - droptest viser nemlig, at den ikke er særlig hårdfør. Endnu værre er det med iPhone 7 PRODUCT RED.

En ny droptest af den flotte Galaxy S8 viser, hvor holdbar den er – eller hvor holdbar den ikke er, rettere sagt. I hvert fald viser en video med droptest af S8, at den ret let får ridser og skrammer, hvis man taber den fra normal bærehøjde. Værre ser det dog ud for iPhone 7 PRODUCT RED.

En YouTuber tester Galaxy S8 og iPhone 7, den røde version, i en lille holdbarhedstest.

Se også: Sammenlign pris på Galaxy S8

S8 virker mere hårdfør end iPhone 7

Begge telefoner klarer første test helt okay, men andet forsøg, hvor telefonerne bliver tabt med skærmen ned ad klarer de ikke så godt. Galaxy S8 får et par voldsomme skrammer på hjørnerne og får også det væmmelige spindelvæv på skærmen.

Værre er det dog med iPhone 7 Product Red, der får skærmen endnu mere ødelagt sammenlignet med Galaxy S8, hvor skærmen nærmest krakelerer. iPhonen kunne heller ikke tændes efterfølgende – det kunne Galaxy S8 dog, der ser ud til at fungere fint efter faldet.

Se også: Sammenlign pris på iPhone 7

Cover til S8 og iPhone 7

Man bør dog ikke blive overrasket over, at de ikke kan klare den slags fald og man bør – hvis man er den klodsede eller uheldige type – investere et par hundrede kroner i et cover til begge telefoner.

Se også: Nyheder om smartphones

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 31/3/2017 blev sagen bragt videre med en historie med fokus på Hvilken mobil er bedst – Galaxy S8 vs iPhone 7? – Den videre beretning kan læses her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..