LG G3 smadrer alle i batteritest

LG G3 er den nyeste topmodel fra LG, der skal prøve kræfter med konkurrenternes topmodeller. Den vinder klart i batteritest.

LG G3 smadrer alle i batteritest

LG G3 sætter nye standarder på mange områder. Skærmen er for eksempel på 5,5 tommer med 2560 x 1440 pixel, hvilket svarer til en skarphed på 538 ppi.

LG G3 har også kamera med OIS+ og laser autofokus, der skulle gøre det muligt at tage gode billeder i mørke.

Den har også 3 GB RAM og imponerer på mange måder. Derimod virkede batteriet på 3.000 mAh som en mindre skuffelse på papiret. For ud over at skulle trække en stor og vanvittig højt opløst skærm, har den også 4G og vil helt sikkert egne sig godt til at streame musik og film på. Alt sammen noget, der vil tære meget på batteriet og derfor synede de 3.000 mAh faktisk ikke af så forfærdelig meget.

Men de bekymringer ser ud til at blive gjort til skamme.

LG G3 – 3 timer og 48 minutter længere end iPhone 5s

I hvert fald afslører batteritest af LG G3, at den lige nu har den bedste batterilevetid blandt de hotteste topmodeller.

8 timer og 50 minutter blev presset ud af LG G3 i testen, der også inkluderede Samsung Galaxy S5, HTC One (M8), Sony Xperia 2 og iPhone 5.
Galaxy S5 klarede 8 timer og 20 minutter, Xperia 2 klarede 8 timer og 10 minutter, HTC One (M8) 7 timer og 12 minutter, mens iPhone 5s kun kunne levere 5 timer og 2 minutter.

Billig LG G3? Find bedste pris

Sammenlignet med LG G2 leverer LG G3 hele to timer længere batterilevetid.

lg-g3---7

Testen involverer et tilpasset web-script, der er lavet til at efterligne batteriforbruget i typisk hverdagsbrug.

Vi bruger naturligvis vores mobil på hver vores måde, så det betyder ikke nødvendigvis, at du også får flotte 8 timer og 50 minutter, men testen giver et fingerpeg om, at telefonen kan levere lang batteritid.

Det forventes, at LG G3 rammer de danske butikker inden for et par uger. Prisen for LG G3 lander på 4.999 kroner for versionen med 16 GB indbygget hukommelse og 5.499 kroner for den med 32 GB indbygget hukommelse. Begge udgaver kommer til Danmark.

Kilde.

 

Historien er ikke slut

Næste fortælling om sagen kan også være interessant. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 3/6/2014 fulgte redaktionen op med nyheden om Her er iOS 8-nyhederne som Apple ikke nævnte i går – Læs fortsættelsen her. Se også de seneste nyheder om temaet her.