Nokia N8 test

Nokias første 12 megapixelmobil imponerer ikke kun med markedets bedste mobilkamera – også coverets kvalitet er unikt. Trods Symbian^3 lugter den dog stadig af 2007.

Nokia N8 test

At imponere ved første indtryk er noget, der meget ofte virker i mobilverden. Vi vil ligesom have de der ting, der giver en wow-fornemmelse, et velbehag, der kribler i kroppen. Det er vel det begge de hurtigvoksende mobilsystemer, Android og iPhone, har vundet på de seneste år.

Nokias smarte mobiler er mere og mere kommet til at symbolisere det andet, det der ikke længere gav wow-fornemmelse. Så spørgsmålet er, om Nokia kan vinde teknik-geekene tilbage med den nye N8. På papiret har den i hvert fald fantastisk meget: super kamera, suveræn multitasking, hvor man let kan skifte mellem alle de funktioner, man har i gang, en god app-butik, mulighed for at koble både ekstern hukommelse og Tv-apparater til telefonen…

Emmer af kvalitet
Nokia N8 giver i hvert fald mig lidt wow-fornemmelse allerede med coveret. Coveret på N8 er faktisk lidt af en drøm. Jeg tror ikke, jeg kender til en anden touch-mobil, der er i nærheden af denne kvalitetsfornemmelse. Nokia har lavet et cover, der virkelig er støbt helt i aluminium, uden svage konstruktioner i form af store plastklapper eller lignende. Okay, for at få batteriet ud skal man gå ud og købe en ekstra lille skruetrækker i Silvan, men det kan jeg leve med, når det er tid til at skifte batteri efter 2-3 år.

Også farven på coveret er smart valgt. For det første er den mat på en måde, der gør, at den ser ren og stilig ud – ikke kun på billede men også i virkeligheden, når man har pillet med fingrene på den i en dags tid. Det føles ret befriende efter alle de blanke plastcovere, der ellers er så populære (og som ser billige ud, når de er fulde af fingeraftryk). Desuden er der et lag i lakken, der beskytter mod ridser, hvilket lader til at være effektivt.

Skærmen virker også kvalitetsmæssig god. Farverne er rigtig gode, og det samme er kontrasten. Desuden er den af ridsefrit såkaldt gorilla-glas. Man mærker efter et par uger, at den virkelig ser helt ny ud, trods alt andet end en blid behandling. Responsen, når man skriver med fingrene, er der heller ikke noget galt med. På telefonens højre side sidder en fjedrende låseknap, der bruges til at aktivere eller deaktivere skærmlås.

Bedste kamera
Så hvor godt er kameraet så? Det er jo det, der er snakket mest om op til lanceringen af Nokia N8. Svaret er: rigtig godt. Det klarer de høje forventninger ret flot. N8 har det klart bedste kamera, jeg har prøvet i en mobiltelefon. Det bedste er næsten, at alle de billeder, man tager, bliver i altid bliver ret gode. For mange kameramobiler er det nærmere det omvendte, der gælder: de kan have heldige øjeblikke, men oftest bliver billederne ret dårlige

Det, som Nokia N8 lykkes med, er netop at balancere både farver og lys i billedet på en måde, som mobilkameraer stort aldrig kan. Farvebalancen bliver stort set altid nogenlunde rigtig. Billeder bliver desuden gode udendørs i stærkt sollys og indendørs i dunkel belysning.

N8 har en rigtig Xenon-blitz, men kan desuden bruge blitzen uden at motivet bliver for lyst. Jeg plejer altid at slå blitzen/lampen fra, når jeg skal tage nærbilleder med mobilkameraet, eftersom de aldrig er gode til så stærkt lys. Undtagen N8, altså, hvor kameraet faktisk kan styre blitzen, også tæt på.

Kameraet er desuden overraskende hurtigt, så jeg kan tage billeder med en hastighed af næsten et billede i sekundet. Den fysiske kameraknap starter også kamera-funktionen nogenlunde hurtigt.

Videooptagelse giver også et godt resultat, så længe man ikke kommer for tæt på motivet Ved video har Nokia nemlig slået autofokussen fra og lader kameraet arbejde med såkaldt fixfokus. Det er dog ikke en nødvendighed rent kamerateknisk med dette kameramodul, og jeg håber, at Nokia kommer med en rigtig kontinuerlig autofokus i N8s videokamera i en kommende software-opdatering. Så vi også kan filme lidt tættere på.

Hurtig eller ej
De første test på nettet af N8 har blandt andet klaget en del over, at telefonen ikke føles helt kvik i startskærmene. Når man stryger med fingeren til siden, så bladrer telefonen ikke ligeså hurtigt, som når man bladrer mellem startskærmene på en iPhone eller en Android.

Det er rigtigt nok. Den nuværende version af Symbian er ganske enkelt ikke lavet til den type bladring. Men det handler ikke om, at telefonen i sig selv er langsom. I stedet for at stryge med fingeren kan man klikke på en bladre-knap i den nedre kant af skærmen, og så skifter man hurtigt skærmbillede.

Så er det altså et gammelt forældet styresystem, der sidder i denne spritnye topmodel? Ja, på en måde. Symbian har jo ret mange år på bagen. Men den nye version er forbedret temmelig meget. At det nye system Symbian 3 er hurtigt, mærker man virkelig, når man bladrer i programskifteren, mellem 8-9 åbne funktioner og apps. Men den grafiske brugerflade på startskærmene lugter alligevel for meget af 2007, eller måske 2005. Den hurtige og umiddelbart logiske måde at stryge med fingeren og flytte ikoner og widgets, som vi er vant til fra for eksempel Googles konkurrerende mobilsystem Android, findes ikke i Symbian. Hvad værre er: Lidt for ofte må man ind i en PC-lignende rullegardinsmenu for at vælge blandt funktioner.

Hav tålmodighed, siger Nokia, da jeg taler med dem. Men jeg tror, at både jeg og mange mobilkøbere er lidt dårlige til det med tålmodighed. Nokias fokus, inden N8 kom, var at lave selve systemet klar. Lige nu arbejder man hos Nokia blandt andet med at lave hele webbrowseren om, og faktisk også at ændre den grafiske brugerflade. Og når det nu er klar en gang til foråret, vil den nye brugerflade automatisk blive downloadet, også i Nokia N8-telefonerne.

Længe ventede updates
Nokia siger, at man arbejder med løbende opdateringer af systemet, og hvis det passer, er det nok en meget positiv nyhed for dem, der vil have en telefon, der føles fed i mere end et halvt år. Men indtil da føles Nokias startskærm og menuer lidt forældede Det er ikke helt fleksibelt at placere widgets og genveje på startskærmene, og det føles ofte, som om der er en lille forsinkelse, når man skal starte en app i en menu. Det duer ikke rigtig i den hårde konkurrence på mobilmarkedet.

Man kan dog trods alt have smarte widgets på startskærmen, der blandt andet viser favoritkontakter, indkomne mails eller de seneste nyheder fra MetroXpress eller andre aviser. Noget, der også fungerer godt, er den måde, hvorpå telefonen håndtere flere åbne apps på en gang. Med et langt tryk på menuknappen får jeg alle åbne programmer frem med skærmbilleder i miniature, og med et stryg med fingeren kan jeg vælge mellem dem.

At kunne downloade og installere mange apps bliver mere og mere vigtigt, og der er N8 et kæmpe skridt frem for Nokia. Det nye Symbian 3 er udformet på en måde, der gavner app-adgangen, og det mærker man i Nokias programbutik Ovi Store. Det handler ikke kun om fede topsælgere som Angry Birds. Der er også gode nytteprogrammer som Skype, træningsapps som Endomondo og en hel del andet. Og webbrowseren Opera, der er så meget bedre end Nokias egen browser. Indtil videre er Android og iPhone trods alt skarpere, når det gælder programudbud, men Symbian er ikke længere helt så langt bagud.

Jeg må også nævne noget om apps og funktioner, som Nokias har lagt i fra start. Fotoalbum-funktionen giver et suverænt overblik, og foto- og videoeditoren synes at være udmærkede ekstrafunktioner med tanke på telefonens cool kamera. Med Nokias program ”Social” kan man navigere på Facebook og Twitter, kommentere, opdatere status og uploade billeder.

App-adgangen er helt okay, men det er kvalitetsfornemmelsen i coveret og kamera, der giver N8 en topkarakter, og også løfterne fra Nokia om, at webbrowseren (der er ret dårlig) og den grafiske brugerflade snart bliver opdateret i alle N8-mobiler. At tage sig af sine kunder med løbende opdateringer er vigtigt for at opbygge loyalitet, og tilfredse smartphone-kunder er virkelig noget, Nokia har brug for nu, hvor Apple, Google og Microsoft satser hårdt i smartphone-kampen.

Nokia N8 er ikke markedets bedste smartphone, men så sandelig markedets bedste kameramobil. Og til prisen vil jeg ikke tøve med at anbefale et køb af den.

Videre nyt om iPhone

Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen har bragt sagen videre. 29/10/2010 blev bolden spillet videre med sagen om Mobil Awards 2010 – se alle nomineringerne herKlik her for at åbne artiklen.. Tjek også seneste nyt om temaet her.