Test af Libratone Zipp – go’ lyd og praktiske funktioner

LIbratone Zipp er den seneste bluetooth højtaler fra danske Libratone - det meste spiller! Læs vores test af Libratone Zipp.

Test af Libratone Zipp – go’ lyd og praktiske funktioner

Der er næsten umuligt at gå forbi en tech-forretning uden at få kastet en bluetooth højtaler i nakken. Kvaliteten kan dog svinge meget.

Den nye Libratone Zipp gør det rigtig godt på stort set alle parametre. Læs test af Libratone Zipp.

 

Libratone Zipp – bedømmelse

Design og materialer: 7/10

Lyd: 9/10

Batteri: 9/10

Brugervenlighed: 9/10

Karakter: 34/40

mobil anbefaler logo

 

Se også: Mobilabonnementer med musik

 

Test af Libratone Zipp

 

Test af Libratone Zipp – design og materialer

Designmæssigt skiller Libratone Zipp sig ud fra de fleste andre højtalere på markedet med sit aftagelige cover i diamantformet vævning og den slidstærke bund.

Jeg synes bare ikke, det er så sindssygt pænt, som det ofte bliver talt op til at være. Lynlåsen er ikke lige det, der får mig til at tænke høj og lækker kvalitet. Det røde Libratone-mærke på lynlåsen generer mig også.

Det cylinderformede design er derimod helt i orden og gør, at den passer fint ind de fleste steder i hjemmet eller hvor man nu bruger den.

libratone zipp test og pris

Test af Libratone Zipp – lyd

Der sidder 100 W i Libratone Zipp og jeg er generelt begejstret for lyden. Der er både god tung bas og masser af nuancer i lyden. Man kan spille rigtig højt med den, uden at det går ud over lydkvaliteten. Og man kan sagtens bruge den til at spille en fest med mange personer op med.

Libratone Zipp har 360 graders lyd, så placerer man den rigtig i forhold til, hvor man sidder, og det er specielt hvis man er mange, så behøver man ikke at skrue så forfærdelig højt op for, at alle kan nyde musikken.

Se også: De bedste mobiltelefoner til musik

Test af Libratone Zipp – batteri

Batteritiden er på 8-10 timer, oplyser producenten selv og det ser ud til at holde stik. Det er ikke super pragende, jeg havde sat næsen op efter lidt bedre batteritid.

Se også: Mobiltelefoner med lang batterilevetid

Test af Libratone Zipp – brugervenlighed

Libratone Zip kan spille musik via både WiFi og Bluetooth og det er enkelt at sætte op og parre med en mobil for eksempel.

Der er kommet en del nye funktioner til den nye Libratone Zipp uden at det bliver synderligt nørdet at betjene den.  Blandt de nye funktioner er understøttelse af Spotify Connect og Apple Music – de sættes op via Libratone-appen, der kan hentes i App Store og Google Play. Det fungerer ganske godt.

Man kan også streame internetradio-stationer direkte fra Libratone Zipp og op til fem stationer kan gemmes på den og betjenes direkte fra den.

Betjeningen sker via en ny touch brugerflade oven på telefonen, der fungerer godt og intuitivt. Endelig kan man også bruge den som speakerphone.

libratone zipp

 

Test af Libratone Zipp – Pris

Højtaleren er set til en pris fra 2.400 kroner.

Konklusion

Libratone Zipp er ikke en højtaler, jeg vil vælge på grund af designet. Cover i stof der kan lynes af tænder jeg ikke lige på og lynlåsen pynter ikke – selvom jeg medgiver, den er en slags genkendelig signatur for Libratone.

Derimod er lyden virkelig god, den er meget brugervenlig og har mange gode og praktiske funktioner.

 

Se også: Test af de bedste bluetooth højtalere