LG KC910: Maleriske 8 megapixel

Et af de tydeligere træk ved Renoir er de widgets, man kan trække ud på startskærmen. Oven over menurækken findes en mere eller mindre tom plads, som man kan fylde med genveje til musikafspiller, kalender, verdensur, vejrudsigt og andet. Det handler altså om små enkle funktioner eller genveje, som man kan placere direkte på startskærmen. Telefonens widgets trækker man ud på skærmen fra en ikonrække i bunden, og bliver der fyldt op på skærmen, må man stryge en finger over den (der følger ingen pen med Renoir) for at kunne se dem alle.

Touchskærm hård nød

Skærmen på Renoir bruges til næsten al styring, og det stiller naturligvis store krav til telefonens skærm. Hvis den er dårlig, stiller det store krav til dig, hvis du skal have held med at bruge telefonen, som du ønsker det. Her kan man let mærke forskelle mellem de forskellige telefonmodeller og mellem forskellige producenter. Trods tekniske specifikationer, der er Apple iPhone 3G overlegne, når Renoir ikke op på samme følsomhed i skærmreaktionerne. Der er en konsekvent forsinkelse hos Renoir, noget, der også var hos forgængeren Viewty. Det lader til, at touchskærme er en usædvanligt hård nød at knække – for hård til at gøre det rigtig godt, simpelthen.

Skrivningen bliver jo et kapitel for sig selv med alle touchskærme. Når der mangler almindeligt tastatur, stilles der ekstra høje krav, og med Renoir skriver man direkte på skærmen, og det uden pen. Det er fingeren, der gælder. Når du skal skrive for eksempel en SMS på KC910 Renoir, er det et ciffertastatur med bogstaver på, der dukker op. Du skriver altså som på en almindelig mobiltelefon med eller uden T9. Men der er alternativer. Man også vælge at få et komplet tastatur frem på skærmen, der så lægger sig langs skærmens langside. Når man skriver hurtigt, er responsen i skærmen ikke særlig god, men teksten bliver alligevel overraskende korrekt. Det sker, at telefonen misser at få bogstaver med her og der, men til trods for at tasterne, der kommer frem, er utroligt små, går det fint, og dine tryk matches mod en ordliste for at hjælpe dig på vej.

Logisk styring

Man styrer altså Renoir med touchskærmen, og man kan både trække direkte i lister, men man kan også vælge i stedet at trække i rullelisten på siden. At trække med fingeren for at bladre er intet problem, og alle styremåder føles logiske. Det er ikke sådan, at man trækker fingeren en vej, og listen farer af sted i en anden retning, som man kan opleve på en del andre touchmobiler. Der følger ingen pen med til Renoir, som der gjorde til forgængeren Viewty, men den savner man heller ikke. For at undgå utilsigtede tryk, er der en fysisk knap på siden til tastaturlås. Hold den inde, så går skærmen i dvale, og hold den inde igen for at igen at aktivere skærmen.

Problematisk web

Navigation er hot, og derfor er det ikke underligt, at LGs flagskib har indbygget GPS. Den skal dog mest bruges til at geotagge billederne. For også det snakkes der meget om netop nu. Særlig kompetent til navigation lader telefonen nu ikke til at være. Den eneste navigationsform, der følger med, er Google Maps, og der anbefaler ikke engang Google selv, at man skal bruge det til navigation. Der er trin for trin-instruktioner, men man skal selv klikke sig frem sving for sving, så det dur ikke til bilnavigation. Vil man have noget bedre, må man vende sig mod fritstående softwareudviklere, og når KC910 lanceres, er der ikke en åbenlys producent at vende sig mod.

Webbrowseren i telefonen har gode forudsætninger for at være god, det ser man jo med det samme på skærmens størrelse. Meget rigtigt klarer den både mobiltilpassede og almindelige sider. Den læser først hele siden ind og zoomer, så sidebredden bliver tilpasset til skærmen. Det bliver lidt forstyrrende på mobiltilpassede sider, som jo i loadingen bliver en smal streg i siden af skærmen. Hele siden inklusiv billeder og alt skal altså downloades, inden man kan læse siden. Det er et mindre problem, når man ser på fuldstore sider. Man må alligevel lade hele siden loade færdig, inden man kan zoome ind på den store side og få en chance for at se teksten i en ordentlig størrelse. Og zoomer gør man ved at vælge zoomniveau. Problemet med at få en ordentlig læsning er dog, at zoomning og tekststørrelse samt spaltebredde aldrig lader til at matche. Zoomet ind trækker man sig rundt på siden med fingeren direkte på skærmen, men det bliver aldrig ordentligt, og nogle gange sker det til og med, at man ved en fejl trykker på et link og sendes videre til en anden side. Så fungerer webbrowseren rent brugermæssigt bedre på de lidt mindre mobiltilpassede sider.

Man kan surfe samtidig på to forskellige sider ved hjælp af faner i webbrowseren, men flere end det kan man ikke have i gang samtidig.

Koble sig op kan man gøre både via Turbo-3G og via W-lan. Man vælger selv opkoblingstype i indstillingerne, men en ulempe er, at for eksempel Youtube-downloads trods adgangen til W-lan er begrænsede i størrelse. Der kan man altså trods W-lan ikke helt udnytte kapaciteten.

Paradedisciplinen: Kameraet

Kameraet i Renoir er særlig interessant. Det skyldes ikke kun, det er blandt de absolut første herhjemme med otte megapixel. Man finder alle indstillinger under knapper på skærmen i kameraprogrammet, og der kan man for eksempel indstille eksponeringen, motivtype og blitzvalg. De mest almindelige valg ser man direkte i højre kant, mens dem, man ikke bruger så tit, ligger et par klik væk. En af de mere specielle funktioner, der gemmer sig et par klik væk, er det, der kaldes Beauty Shot. Det lyder som en ret ukonventionel funktion og er en indstilling, der skal forskønne portrætter, du tager af mennesker. Hvad der med lidt held sker, er, at ansigtet bliver lidt sløret, men eller sker der ikke så meget. Mere brugbart er det, der kaldes Smile Shot. Med den funktion venter kameraet simpelthen med at tage billedet, til den, du fotograferer, smiler.

Kameraet har dog også nogle særheder på minussiden. For eksempel sker det ofte, at blitzen har svært ved at tilpasse sin styrke efter motivets afstand til linsen. Blitzen fungerer altså i praksis kun på meget kort afstand. Cirka lige så langt som en udstrakt arm. Kommer du tættere på motivet, bliver personen let kridhvid i ansigtet, og er motivet længere væk, er blitzen sjældent nok. Det er kort sagt svært at få ordentlige billeder, når det er lidt mørkere. De indstillinger, man foretager i kameraet, nulstilles desværre hver gang, man lukker kamerafunktionen, og eftersom jeg synes, at billederne i normalindstillingen får alt for meget kontrast, må jeg hver gang gå ind og ændre eksponeringsindstillingerne, når jeg vil tage et billede. Det samme gælder funktionen til at geotagge billeder, for den slås fra hver gang, kameraet slukkes. Vil du have positionen lagt ind i billedfilerne ved hjælp af den indbyggede GPS, er det altså noget, du må aktivere i menuen, hver gang du skal tage et nyt billede.

Suveræn til video

Noget andet, man kan irritere sig over i kamerafunktionen, er, at film er den funktion, der ofte er aktiv, når du tænder kameraet. Eftersom jeg oftere tager billeder end filmer, er det en unødvendig omvej, der resulterer i unødvendige tryk og måske missede billeder. Jeg opdager efter lidt eksperimenter, hvad det skyldes. Der er egentlig tre måder at tænder kameraet på. Man kan skubbe linsebeskyttelsen, trykke på kameraknappen eller klikke på et af ikonerne Kamera eller Video inde i menuen. Klikker man på kameraknappen, kommer man direkte til videooptagelse.

Er det netop at filme, man vil, er Renoir om alle omstændigheder en af de bedste mobiler på markedet lige nu. Først og fremmest kan man filme i høj opløsning, hvilket i dette tilfælde betyder 480 x 640 pixel, godt nok til at kunne vises på TV eller computerskærm uden at det bliver pixeleret. Desuden kan man optage i widescreen, hvilket er passende, ikke kun fordi det kan blive filmisk effektfuldt, når man afspiller det på en større skærm. Det passer også ind i formatet på telefonens skærm, så man fint kan se filmen der. En ekstra finesse er muligheden for optagelse i slow motion.

Når billedet og film er taget, skal man ofte sørge for at få filerne over i computeren, hvis man ikke vil blogge dem til nettet – blogfunktion har Renoir også. Billeder sender man til Blogger og film til Youtube. Tilbage til computerkoblingen. Når man slutter telefonen til en computer kan man vælge mellem tre tilslutningsmåder; musikoverførsel, PC Suite eller såkaldt masselagring. Med masselagring kommer man til hukommelseskortet og kan overføre alle typer filer. Det kan altså dels bruges til at overføre musik til telefonen eller loade billeder fra telefon til computer. PC Suite er til at synkronisere information og musikoverførslen identificerer telefonen som en musikafspiller, hvilket gør, at Windows Mediaplayer kommer overens med afspilleren.

Til formatet er Renoir ret tyk, men materialet føles godt. Bagsiden har samme ydre som en LP-plade, altså let rillet. Ellers er yderhængslet ret plastikagtigt, uden for den sags skyld at føles billigt eller svagt.

Spørgsmål og svar

Hvordan skriver man?

Der er hverken pen eller fysiske taster, så skrive gør du med fingeren på skærmen. Et ciffertastatur dukker op, når du skal sende SMS, men du kan også klikke et tastatur frem. Det mangler æ, ø og å, men klikker du for eksempel "ar", så ændres det til år med ordlisten.

Kameraet kort?

8 megapixel og autofokus, men svag blitz. Man skal nok ikke stirre sig blind på megapixelene, men få et indtryk af, hvordan billederne bliver, og det har vi gjort. Renoir er ikke er et superkamera.

Filme så, kan den det?

Ja da, den er rigtig dygtig til at optage film, og du får desuden et program med, der gør det enklere at konvertere spillefilm, så du kan se film på mobilen.

Alternativerne

Samsungs Omnia med stor skærm er en konkurrent, og F480 fra samme producent er det også.