Sonim XP 5300 Force 3G test af ekstrem hårdfør mobil
Sonim XP5300 Force 3G ser ud til at være skåret ud af et traktordæk, skærmen er som et større frimærke, og at kalde den subtil ville være som at kalde skuespilleren Charlie Sheen afholdsmand.
Den skiller sig også en del ud fra den skandaleombruste skuespiller og har fokus på indhold frem for udseende. Til gengæld har den lige så lidt finesse som Sheen.
Tasterne er store, og dem på siden af telefonen er rillede, så det er lettere at mærke, hvor man har dem, også når man har handsker på.
En multimediemobil er der ikke tale om, selvom Sonim XP5300 Force 3G, som navnet antyder, har fået 3G. Man kan da også tage billeder og filme video med det ret dårlige 2-megapixel-kamera. Man kan lytte til musik i hovedtelefoner, i hvert fald i teorien men mere om det senere, samtidig med at telefonen stadig er vandtæt, og hvis man vil, kan man tilmed bruge webbrowseren, der er en Java-version af Opera.
Ellers finder man mest den slags, der var hot ved årtusindeskiftet, for eksempel kalender, lommeregner og alarm. Men meget mere end det er der ikke.
Bag det solide Gorilla-glas finder man en opsætning af menuer, der minder om gamle Sony Ericsson-mobiler. Skærmen er tydelig og lysstærk, og det er ikke et problem at læse tekst, så længe det er stavet rigtigt.
Desværre er det ikke lykkedes Sonim at finde et dansk leksikon, og visse menualternativer, især i undermenuerne, er på engelsk. Hvilket sprog ”adres invoreren” er, har jeg dog ingen anelse om, men det er åbenbart der, man skriver webadresser, hvis man vil surfe.
Der er to ting, ud over hårdførheden, som Sonim-telefonen gør lige så godt eller bedre end de fleste andre mobiler. Den ene er lyden. Det gælder både samtalekvalitet og toner, for tro mig, der er spark i lyden i den her telefon.
Når man tænder eller slukker den, giver den et skingert pip fra sig, der vækker de døde. Når man skruer op for lyden under en samtale, piber den så højt, at det ringer for ørerne bagefter. På en byggeplads kan disse decibeludbrud virkelig være en fordel, i et kontormiljø er det snarere en ulempe. Den anden ting, den er god til, er batteritiden. Sonim oplyser selv hele 22 timers taletid i 2G, 12 timer i 3G og hele 1.500 timers standby.
Noget, den derimod ikke er god til, er at være smart. Mediefiler ligger i mapper på hukommelseskortet, der er døbt det, som telefonen vil have, de skal hedde, for eksempel ”Audio” i stedet for ”Music”, ellers ser telefonen ikke filerne.
For at surfe på nettet skal man pille i gprs-indstillinger og have oplysninger fra operatøren, men vi har ikke haft held med, at vores operatør genkender telefonen, når vi sender en sms om automatiske indstillinger.
Sonim er en telefon, der er perfekt til dem, der skal kunne ringe, samtidig med at man løber rundt på høje stilladser og den slags.
En af firmaets telefoner satte Guinness-rekord, da den blev smidt ud fra 25 meters højde, landede på asfalt og stadig fungerede, så man skal ikke bekymre sig om hårdførheden. At den kan klare at være under to meters vand i en time og er støvsikker, er også et stort plus, hvis man arbejder udendørs.