Læder etui til iPhone 7 pris

Tilbehør til iPhone 7 – se hvad du kan få

Den er helt frisk på banen, den nye iPhone 7, men designmæssigt er der ikke sket meget i forhold til forgængerne iPhone 6S og iPhone 6S Plus. Indeni er der dog sket ting og sager. En af de ting er et nyt dual-kamera i iPhone 7 Plus. Nyt er også en hel del tilbehør til iPhone 7, der gør den til noget særligt.

Vi fik præsenteret en masse på den korte tid – alt fra trådløse AirPods til nye læderetuier. Her giver vi en oversigt over alt det nye tilbehør.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Den billigste pris for iPhone 7

 

AirPods

iphone 7 airpods

Apple har præsenteret en af løsningerne på det manglende høretelefonstik, nemlig de trådløse AirPods med Apples egen W1-chip, der holder høretelefonerne forbundet til enhver tid og dermed giver den bedst mulige lydkvalitet.

De har også Infrarød og bevægelsessensor. Infrarød holder styr på, om ørepropperne er i dit øre, mens bevægelsessensoren sørger for at sætte Siri i gang med et dobbeltbank.

Prisen for AirPods er 1.379 kroner og de er på markedet fra slutningen af oktober.

Se også: iPhone 7 pris hos de danske teleselskaber

 

Tilbehør: Beats Solo3 trådløse høretelefoner

Smart Battery Case til iPhone 7

Beats Solo3 er den perfekte kammerat til en lang flyvetur eller lignende.

Op til 40 timers batteritid på en enkelt opladning lyder jo godt, og imponerende er det, at fem minutters opladning kan give tre timers batteritid. De trådløse Beats Solo3 koster 2.290 kroner og kan fås i fem forskellige farver.

Se også: Anmeldelse af iPhone 7

Tilbehør: Powerbeats3 trådløse høretelefoner

Powerbeats3 Wireless-øretelefoner pris

Her er din nye træningsmakker, der giver op til 12 timers batteritid. Så med mindre du går helt amok, kan du træne flere gange på en enkelt opladning.

Krogene om ørerne gør, at de ikke falder ud, selv når du giver den gas. Hvis du bare skal bruge en times tids batteritid, kan du lade dem op i fem minutter og så ellers gå i krig.

Powerbeats3 er vand- og svedafvisende, så der er ingen grund til at holde sig tilbage.

De fås i fem farver og koster 1.490 kroner.

Se også: iPhone 7 Jet Black har problemer med ridser

Tilbehør: iPhone 7 læderetui

Læder etui til iPhone 7 pris

Der er næsten ingen, der ikke har et etui til deres telefon i dag, og har du tænkt dig at købe den glinsende Jet Black-version af iPhone 7, er det et must.

Disse etuier er lavet af specielt farvet europæisk læder med en finish, der giver en særlig blød fornemmelse. Der er mange farver at vælge imellem, så du kan vælge dit helt eget look sammen med din nye iPhone, og de kan fås fra 379 kroner.

Se også: Måder at lytte til musik på iPhone 7

 

 

Tilbehør: iPhone Smart Battery Case

Læder etui til iPhone 7 pris

Vi har før set et smart batterietui til iPhone 6S, og nu fås det også til iPhone 7. Med sådan et får du endnu mere batteritid samt beskyttelse af telefonen.

Foret af mikrofiber beskytter telefonen, og det superbløde materiale udenpå giver dig et godt greb om telefonen. Man kan lade det op samtidig med iPhone 7 og dermed få op til 26 timers samtaletid.

På skærmen kan du se to batteristatus, en for telefonen og en for etuiet. Prisen er 829 kroner og etuiet kommer i sort eller hvid.

 

Tilbehør: iPhone Lightning Dock

lightning dock iphone 7 musik

Lightning Dock kan nu fås i fem forskellige farver, også en sort, hvis det er den iPhone 7, du går efter.

Med Ligtning Dock kan du synkronisere og oplade en hvilken som helst iPhone med Lightning stik. Da telefonen står oprejst i Docken, er den perfekt til at have stående på skrivebordet, så du samtidig kan bruge telefonen til at lytte til musik eller andet i den dur, da du også får et 3,5 mm høretelefonstik med Lightning Dock.

399 kroner er prisen for Lightning Dock.

Se også: Det mest alvorlige problem ved Lightningstik på iPhone 7

Andre produkter fra Apple

Alt dette fik Apple præsenteret som tilbehør til iPhone 7 ved deres store event. Udover iPhone 7 med tilbehør, præsenterede Apple også et par andre enheder, blandt andet Apple Watch Series 2, så der er mange flere nyheder at tjekke ud fra eventet.

Se også: Nyheder om iPhone 7