Magellan Echo test: Anderledes pulsur og smartwatch

Magellan Echo test: Det er ikke et pulsur og ikke et smartwatch i traditionel forstand. I stedet er det pudsig mellemting, men en god en af slagsen.

Magellan Echo test: Anderledes pulsur og smartwatch

Pulsure med indbygget GPS har den fordel, at du kan efterlade telefonen derhjemme, når du tager ud og løber, da al teknik sidder i uret.

Samtidig har du al nødvendig info direkte på håndleddet. At løbe med en telefon betyder derimod, at du straks kan uploade løbeturen til den træningstjeneste, du foretrækker, selvom du må tage hensyn til at beskytte din mobil mod sved, og at du ikke rigtig kan løbe rundt med telefonens display synligt hele tiden for at holde øje med dine tal.

Et par høretelefoner og en digital coach kan ordne lidt af det, men ikke det hele.

Det er lidt der, Magellan Echo vil være din nye bedste ven. Uret fungerer præcis som et almindeligt digitalt ur, når du ikke træner (selvom det ikke kan siges at være særlig kønt). Via en app til iPhone (understøttelse af Android ”kommer snart” har Magellan sagt, siden uret blev præsenteret i efteråret) kan du via Bluetooth 4.0 (så iPhone 4S eller nyere) foretage enklere indstillinger af, hvordan urets skive skal se ud.

Der er ingen som helst understøttelse af at kunne få notificeringer, som et smartur kan, selvom det burde have været let at lægge ind.

I stedet er Echos opgave at være din kilde til hurtig information fra telefonen på løbeturen.

Uret er kompatibelt med Wahoo Fitness, Ismoothrun, Map my fitness, Strava og en række mindre apps og kan efter en hurtig sammenkobling vise information fra dem.

Magellan-Echo-04
Magellan Echo test

 

Under vores test havde vi det parret med Wahoo Fitness (der kan eksportere data til en mange af de andre tjenester) og blev ikke skuffede over præstationen. I Wahoos app er der masser af indstillingsmuligheder for hvad, der skal vises sammen med muligheder for at skifte sang (kun i iPhones egen musikafspiller), samt at du får mulighed for at starte og stoppe optagelsen af din løbetur med uret.

Det giver helt andre muligheder for at holde øje med træningen, end hvad en digital coach giver, til en pris, der ligger langt under mange GPS-ure.

Så lang, så godt. Men samtidig er Magellan ikke helt alene om det her. For eksempel Pebble kan få data fra Runkeeper (der ganske vist har betydeligt mindre funktionalitet), samtidig med at det agerer notificeringsmaskine om andre ting, der sker i telefonen.

Billig mobil? Se priser på de mest populære mobiler

Echo gør godt nok træningsdelen betydeligt mere detaljeret, men for samme pris som et Pebble med al ekstra funktionalitet. Et mere traditionelt GPS-ur giver dig omtrent samme mængde information med en ofte noget mere præcis opmåling af løbeturen, samtidig med at du slipper for at slæbe telefonen med dig ud.

På den måde er Magellan Echo et underlig mellemting, der henter både fordele og ulemper fra både GPS-ure og smarture for at placere sig et sted i midten i en ret smal kategori. Derimod klarer det sin opgave rigtig godt.

Navn: Magellan Echo

Type: Bluetooth-ur
Kompatibilitet: iPhone 4s og nyere
Kompatibilitet apps: Wahoo Fitness, Map My Fitness, Strava, Ismoothrun, Imobileintervals, Alltrails Hiking & Mountain Biking Trails, Golf Pad
Batteritid: op til et år
Mål: 46 x 49 x 13 mm
Vægt: 44g
Display: 1 tomme, 128×128 pixel, monokrom
Pris: 149 dollar (Ca 900 kr exkl. fragt & told)
Hjemmeside: www.magellangps.com
Karakter: 8/10

 

Seneste tilføjelse til sagen

Historien fik nyt liv. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 24/6/2014 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en artikel med temaet Vi forklarer: Historien om mobilens kameraKlik her for at læse artiklen.. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..