Nu kommer der endelig rigtig trådløs opladning

Hvad siger du til, at din mobil bare skal være inden for fem meters afstand af opladeren for at få strøm? Det er Energous mål med opladeren Wattup.

Trådløs opladning er stadig lidt cool, mest fordi det endnu ikke er blevet særlig mainstream. Som det er i dag, er det dog ikke så trådløst endda, for du er nødt til at lægge din mobil på en oplader, der så er koblet til en stikkontakt med kabel. Så kan man i princippet lige så godt bare sætte ledningen direkte i mobilen for at lade batteriet op.

Men måske der snart begynder at ske noget interessant på den front. På CES 2015 i Las Vegas viste Energous sit produkt Wattup frem – det er en trådløs oplader, hvor man skal kunne oplade sin mobil trådløst, så længe man er inden for en afstand af fem meter.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Oplad fire enheder med 4 watt

Via bluetooth holder laderen styr på, hvor mobilen er og via frekvenserne 5,7 og 5,8 gigahertz overføres der strøm til mobilen.

Er mobilen mellem 4,5-5 meter væk fra opladeren, kan opladeren levere en watt til en mobil, men mindste du afstanden til 1,5 meter, kan fire enheder oplades med fire watt på samme tid.

Med nogle stykker af denne type oplader derhjemme eller på kontoret, burde du ikke skulle bekymre dig om, hvor opladeren nu har forputtet sig, da du så har trådløs opladning over alt.

wattup trådløs opladning

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnement

Prisen for Wattup

Energous kommer ikke selv til at producere opladeren, de vil licensere den til blandt andet Haier og Foxcoon og andre, der tror på en fremtid for trådløs opladning.

Prisskiltet for at få trådløs opladning med Wattup er cirka 2.000 kroner for en basestation til hjemmet med understøttelse af op til 12 enheder og modtagere.

De første kommercielle enheder ventes at dukke op i slutningen af året. Var der nogen, der sagde julegaven til manden, der har alt?

Du kan se video med Wattup øverst i artiklen.

Læs også: Nyeste rygter om iPhone!