roccat gaming keyboard android ios

Smart gaming tastatur der også kan bruges med Android og iOS

Roccat Skeltr er et nyt gaming keyboard, man selvfølgelig kan bruge til at spille computerspil med, men det kan også bruges sammen med mobiltelefoner med Android eller iOS.

Se også: Tastaturcover til iPad

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Kobl 5 Bluetooth-enheder til Roccat Skeltr

Med Roccat Skeltr kan du koble 5 enheder op via bluetooth, nemt skifte mellem hver enhed, tage imod opkald, oplade din telefon og hurtigt åbne spil fra computeren eller mobilen med Roccat Swarm software.

Du behøver altså ikke længere have fat i mobilen midt under en god gaming session. I følge Roccat er det så nemt at skifte i mellem hver enhed, at du kommer til at multitaske som aldrig før.

Se også: Google Håndskrift er virkelig godt tastatur til Android

“Gaming keyboard perferkt til kontoret”

Det tyske firma mener også, at keyboardet også ville fungere perfekt på kontoret.

Man kan nemt skifte mellem, at bruge Skype på tabletten, skrive en sms på mobilen og lave computer arbejde.

Se også: Derfor kan tastaturer til mobiltelefoner være smarte

 

Virker med app til Android og iOS

Keyboardet virker til både Android- og iOS-enheder og har en smart stander til at placere dem lige foran dig. Du kan som sagt nemt skifte mellem hvert apparat, som giver dig mulighed for at skrive en hurtig besked eller tage et opkald uden helt at fjerne opmærksomheden fra det du er i gang med.

Roccat Skeltr kommer med tilhørende software til computeren og en app til mobilen. Det skal give mulighed for at starte spillene op endnu hurtigere og bruge din mobil som fjernbetjening til din pc.

Det lyder som om, at Roccat Skeltr har mange ting, der kører for den, og vi håber på at kunne få den til test i den nærmeste fremtid.

Se også: Nyheder om tastaturer