Sony EXTRABASS: Fire nye bærbare bluetooth højtalere

De fire nye bærbare, trådløse højttalere fra Sony, SRS-XB40, SRS-XB30, SRS-XB20 og SRS-XB10, har alle Sonys unikke EXTRABASS-teknologi og fås i fire forskellige størrelser og forskellige farvemuligheder.

Sony EXTRABASS: Fire nye bærbare bluetooth højtalere

Sony disker ikke på med de mest sexede navne på deres fire nye bluetooth-højtalere med Sonys egen EXTRABASS-teknologi – højtalerne hedder SRS-XB40, SRS-XB30, SRS-XB20 og SRS-XB10.

De kommer i forskellige størrelser og med forskellige farvemuligheder. Men det interessante er selvfølgelig EXTRABASS-teknologien, der skal give en dyb bund i musikken.

Alle fire højtalere er vandafvisende og har batteritid op mod 24 timer.

Se også: De bedste apps til musikstreaming

 

Bluetooth højtalere med festfunktioner

Derudover har højtalerne “festfunktioner”, som inkluderer lys, der blinker i takt med musikken og DJ-effekter til at gøre din fest personlig.

Det er også muligt at tilslutte op til 10 højttalere med ”Wireless Party Chain”-funktionen eller man kan parre to højttalere af samme model trådløst med ”Speaker Add”-funktionen for at få en bred stereolyd.

Se også: Anmeldelse af de bedste bluetooth højtalere

 

Pris og tilgængelighed for Sony bluetooth højtalere

Sony SRS-XB40 – den største trådløse højttaler med 24 timers batterilevetid og lyseffekter i flere farver kommer i blå, sort og rød til en vejledende udsalgspris på 2.000 kroner.

sony xb 40

 

Sony SRS-XB30 – trådløse højttaler med 24 timers batterilevetid og lyseffekter i flere farver kommer i blå, sort, rød, grøn og hvid til en vejledende udsalgspris på 1.400 kroner.

sony xb 30

 

Sony SRS-XB20 – højttaler med 12 timers batteritid og lyseffekter og kommer i blå, sort, rød, grøn og hvid til en vejledende udsalgspris på 1.000 kroner.

 

Sony SRS-XB10 – den mindste trådløse højttaler med batteritid på 16 timer kommer i blå, sort, rød, grøn, hvid og gul til en vejledende udsalgspris på 500 kroner.

sony xb 10

 

De nye produkter i EXTRABASS-serien er tilgængelige i løbet af foråret 2017.

Se også: Nyheder om bluetooth højtalere