Xoo – ekstra batteri i bæltet (video)

Har du brug for ekstra strøm til din smartphone, så kan bæltet Xoo være en smart løsning – det er godt på vej til at til blive en realitet.

Ekstra batterier til mobiler sælger som varmt brød i disse tider, da batterikraften i vores smarte enheder ganske enkelt har svært ved at række til en hel dags forbrug.

Ulempen ved disse ekstra batterier er jo, at vi så er nødt til at slæbe rundt på dem.

Lige netop det med at skulle bære rundt på batteriet prøver Xoo at løse. De bygger nemlig batteriet ind i en bæltespænde.

Spændet ser nogenlunde normalt ud, men indeholder et stik og batteri på 2.100 mAh, hvilket da i hvert fald kan fungere til nødopladning af de store mobiler med store skærme, mens det stadig kan række for mange mobiler i almindelig størrelse.

Og noget tyder på, at produktet er efterspurgt. I hvert har det på kort tid passeret 60 procent af den ønskede sum på Kickstarter. Bæltet bliver dog ikke synderligt billigt – selve bæltespændet får en pris omkring 800 kroner og selve batteriet kommer til at stå i cirka 1.100 kroner.

xoo batteri til mobiler