Video med Lumia 630 med Windows Phone 8.1

En rystet video i elendig kvalitet siges at vise Windows Phone 8.1 og Lumia 630.

På torsdag vil vi højst sandsynligt kunne fremvise lidt pænere billeder af såvel den berygtede Lumia 630 og dens storebror Lumia 930 sammen med en hel bunke fine billeder af Windows Phone 8.1.

Indtil videre må vi nøjes med denne kinesiske video af en udviklervariant af Lumia 630 med Windows Phone 8.1. Den er filmet på forkert afstand, er vildt rystet og i elendig kvalitet, men trods det får vi alligevel et glimt af det, der er i vente.

Lumia 630 lader til at have fået et temmelig opdateret design med lidt mere kantet udformning end tidligere. Styresystemet vises også meget hurtigt med det nye Internet Explorer, Action Center og lignende. Se videoen øverst i artiklen.