Ny beta af Windows 10 Mobile

Microsoft har udsendt, efter efterspørgsel, en ny beta af Windows 10 Mobile, selvom den indeholder en fejl, der får app-butikken til at crashe.

Ny beta af Windows 10 Mobile

Windows 10 Mobile (har I bemærket, at systemet trods alt har fået et eget navn, en halv erkendelse af, at det ikke kommer til at være det samme Windows 10 i mobilen som i computeren?) er på vej mod en release i oktober eller november. Den forrige beta gav et rigtig flot, men stadig lidt langsomt, system.

Se også: Mobiler der får Windows 10 mobile

Microsoft spurgte selv 

Op til næste beta var Microsofts Gabriel Aul ude med et spørgsmål til dem, der har skrevet sig op til Microsofts Windows Insider-program: Vi har en ny betaversion, men der er en fejl i app-butikken, der gør, at den crasher cirka hver fjerde gang. Vil I have, at vi skal vente, til fejlen er ordnet eller udsende betaen nu?

Svaret på rundspørgen blev; udsend den nu, så nu ventes Windows 10 Mobile build 10536 at blive tilgængelig.

Se også: Sådan beskytter du dine privat data i Windows 10

Vil du ikke rammes af fejlen?

Hvis du har installeret Windows Insider og IKKE vil rammes af fejlen, bør du skifte fra ”fast ring” til ”slow ring” i Windows Insider-appen.

Hvis app-butikken crasher, kan du enten genstarte mobilen og gå ind for at købe appen igen, eller i stedet købe appen på en computer.

Se også: Her finder du besparelser på mobiltelefoner