Microsoft: Windows 10 på 75 millioner enheder

En måned efter Windows 10 begyndte at blive skubbet ud til computere, tablets og så videre verden over, kører det nye styresystem nu på 75 millioner enheder, ifølge Microsoft.

Microsoft: Windows 10 på 75 millioner enheder

Det er kun en måned siden, at Microsoft begyndte at skubbe Windows 10 ud til kompatible enheder verden over og i følge den store software-producent selv, så kører Windows 10 nu på 75 millioner enheder.

Analytikere forklarer, at det er en god start, men der er alligevel lidt vej endnu, inden Windows 10 kører på 1 milliard enheder, som Microsoft skulle have sat som mål inden for de næste tre år. Den gode start hænger også sammen med, at Windows 10 er gratis at hente ned for mange computerbrugere.

Se også: Billige priser på Windows mobiler

Windows 10 skal løfte mobilsalget

Windows 10 skal kunne køre og bruges helt gnidningsløst på tværs af enheder – computer, tablets og mobiltelefoner. Det er Microsofts håb, at Windows 10 vil sikre større loyalitet blandt brugerne og at det kan være med til at løfte salget af Windows-mobiler.

I seneste kvartal stod Windows-mobiler kun for 2,5 procent af salget, mens iOS stod for 14,6 procent og Android for 82,2 procent.

Se også: De 10 vigtigste nyheder i Windows 10