Nokia Lumia 930 i danske butikker i morgen – se pris

Nokia Lumia 930 rammer i morgen de danske butikker og er i følge Microsoft en mobil, der kombinerer det bedste fra Microsoft og Nokia. Se pris for Lumia 930 her.

Nokia Lumia 930 er en smartphone, der skiller sig ud fra mængden med heftige farver på bagsiden af smartphonen. Det er dog muligt at vælge en model i sort eller hvid.

Når man tænder smartphonen, bliver man præsenteret for Windows Phone 8.1, som vi tidligere har testet og været rigtig glad for. Med Windows Phone 8.1 er Windows Phone brugermæssigt stort set på niveau med iOS og Android.

Skærmen er 5 tommer stor af typen OLED med 1920 x 1080 pixel

PureView-kameraet på 20 megapixel og flankeres af optisk billedstabilisering og ZEISS-optik.

Nokia Lumia 930 med bedre lyd

Nokia Lumia 930 kommer med fire højkvalitets-mikrofoner, og Rich Recording-funktionen gør, at videoer fra PureView-kameraet får “lyd af højeste kvalitet og surround”, som Nokia selv formulerer det.

nokia lumia 930
nokia lumia 930

”Nokia Lumia 930 præsenterer det bedste fra Microsoft og Lumia samlet i én pakke. Smartphonen giver den ultimative foto- og videooplevelse, hvor du på den ene side har mulighed for at indfange fantastiske billeder med PureView-kameraet. På den anden side kan du enten genopleve øjeblikket, du tog dem med Living Images eller dele dem med resten af verdenen gennem Facebook, Instagram, Vine og andre sociale medier”, siger Niels Kjelstrup, som er skandinavisk produktchef i Microsoft Devices.

Nokia Lumia 930 sælges i Danmark fra og med i morgen til en vejledende salgspris på 3.995 kroner. Den kommer i flere farvevarianter herunder orange, grøn, sort og hvid.

Du kan se pris for Lumia 930 her.