Onedrive bliver en del af Windows 10

Microsoft har tænkt sig at integrere Onedrive dybt ind i Windows 10, og appen er en af de tre Microsoft-apps, der er installeret på Samsung Galaxy S6 på forhånd.

Onedrive bliver en del af Windows 10

Microsoft har gennem arbejdet med Windows 10 brudt de fleste af deres tjenester op i apps, for at kunne få opdateringer af dem hurtigere ud, end hvis det skulle kræve en systemopdatering. Med skylagringstjenesten Onedrive lader de til at gå i den modsatte retning.

På et spørgsmål via Twitter om, hvorfor Microsoft endnu ikke har gjort Onedrive til en universel app, svarede Gabriel Aul, chef for Windows Insider-programmet, at ”Onedrive integreres direkte i styresystemet i stedet for at være en app”.

Hvilken effekt, det præcis kommer til at få for Windows-mobilerne i praksis, er svært at sige, men formentlig bliver dokumenter og billeder synkroniseret automatisk med Onedrive, og indstillingerne for dette vil være at finde i mobilens indstillinger.

Se prisguide: Sammenlign pris på Windows Phone.

 

Onedrive integreres i Galaxy S6

Microsoft og Samsung har desuden udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at Galaxy S6 og S6 Edge får Onedrive som en af tre forinstallerede apps fra Microsoft. Onenote, Onedrive og Skype vil alle være installeret på forhånd på begge mobiler.

På udvalgte tablets fra Samsung vil også Microsoft Word, Excel og Powerpoint være installeret på forhånd, ud over de nævnte apps.

Appene vil være i en særlig mappe på hjemskærmen, der hedder ”Microsoft Apps”. Det lader virkelig til, at selskabet satser stenhårdt på Windows 10, de flasher Android-telefoner og flere af deres apps på andre styresystemer.

Den 30. april holder Microsoft konferencen Build, og der får vi flere nyheder fra Windows 10 at se.