Windows 10 på computer, tablet og mobil

Microsoft dropper Windows 9 og hopper direkte til Windows 10 – der kører på både computer, tablet og mobil.

Windows 10 på computer, tablet og mobil

Windows 10: Windows 8 opfattes generelt af eksperter og brugere som et flop og markedsandelen for Windows Phone ligger stadig på et lavt niveau sammenlignet med Android og iOS.

Derfor ses Microsofts nye system som afgørende for Windows’ fremtid.

Det nye system blev vist frem for et par dage siden og får navnet Windows 10. Det bliver opfølgeren til Windows 8.1 i mobilen og på computeren.

Ifølge Microsoft er systemet bygget op fra grunden efter principperne”mobile first” og ”cloud first” – flere funktioner skal tilføjes mobilen og informationerne skal aldrig være låst til et fysisk sted.

Nyhederne til computeren handler mere om at vinde tilliden fra især erhvervsbrugerne tilbage. For eksempel ved at genindføre startmenuen. Windows får også et virtuelt skrivebord – hurtigskift mellem forskellige arbejdsopgaver, ligesom på Mac og de fleste Linux-skriveborde.

Windows 10 på alle enheder

Microsoft beskriver Windows 10 som et system til alle typer enheder, men det skal ikke se ud på samme måde på alle enheder, der optimeres alt efter hvilket produkt, det skal køre på – det er især skærmstørrelse, der påvirker hvordan det ser ud og virker på hver enkelt type enhed.

Microsoft oplyser, at Windows 10 vil fungere på skærme fra 4 til 80 tommer.

Windows 10 får også samme platform til apps, ’Universal Apps’. Udviklerne skal bare lave appen én gang, så fungerer den uanset om den kører på en mobil, tablet, Xbox eller computer.

Universal Apps skulle blive præsenteret for udviklere til foråret på en stor udviklerkonference, som Microsoft står bag.

Tilbud på Nokia Lumia? Se bedste pris.

Microsoft vil snart lancere en ”technical Preview” til udviklere, en testversion af systemet til bærbare computere og stationære computere. Senere i år skulle der komme en beta af serverversionen.

Microsoft har ellers ikke afsløret det store om nye funktioner i Windows 10, men de oplyser, at det kommer i andet halvår af 2015.