windows 10 opdatering

Windows 10 kommer ikke til at nå en milliard enheder inden 2018

Teknikgiganten har inden for det sidste år skåret kraftigt ned på deres smartphone-afdeling. Nu meddeler de, at det er grunden til, at det bliver svært for dem at få deres nye softwareversion ud i smartphones og tablets.

Microsoft har derfor i en udtalelse sagt, at det vil tage dem længere tid at nå op på en milliard enheder med Windows 10, men de er ikke kommet med en ny dato for, hvornår de tror, de vil nå det magiske tal.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

”Windows 10 har fået den bedste start i historien med over 350 millioner månedligt aktive enheder, med rekord god kundetilfredshed og engagement”, står der i udtalelsen.

”Vi er tilfredse med vores fremgang indtil nu, men på grund af fokusset på vores telefonhardware-afdeling vil det tage os længere tid at nå vores mål om en milliard månedligt aktive enheder end til 2018.”

”I det kommende år er vi glade for stigningen i brugen, der kommer fra kommercielle implementeringer og nye enheder – og stigende brugertilfredshed med Windows.”

Microsoft har fået kritik af håndteringen af opdateringssystemet siden lanceringen af Windows 10 sidste år. Mange har rapporteret, at Windows 10 bliver tvunget ned i halsen på den, i nogle tilfælde er ældre computere blevet ustabile.

Styresystemet er blevet tilbudt gratis til de fleste Microsoft-brugere, men mange har klaget over, at processen har været for hårdhændet fra Microsofts side. Nogle mener, at det skyldes firmaets ønske om at nå målet på en milliard enheder så hurtigt som muligt.

Microsoft har også fået kritik for den måde, hvorpå systemet automatisk opdaterer, hvor mange brugere ikke har været klar over, at det for Microsoft ikke talte som et ‘nej tak’ til systemet, når brugerne klikkede på det røde x. Det bliver ændret i en kommende opdatering.

I august kommer den første store opdatering af Windows 10, samme tidspunkt hvor det ikke længere vil være muligt at få Windows 10 gratis.