Asus ZenWiFi AX Mini: Ny WiFi 6 Mesh router til 2.000 kroner

Asus ZenWiFi AX Mini er et nyt lille mesh WiFi router system til hjemmet. De er billigere end Google Nest Home, men fungerer dog ikke som højtalere.

Asus ZenWiFi AX Mini: Ny WiFi 6 Mesh router til 2.000 kroner

Mesh routere er jo perfekte, hvis man vil have den bedste Wi-Fi-forbindelse i hele hjemmet. De kan også være en hjælp, hvis man vil have hastigheden på Wi-Fi’et op i en del af hjemmet, hvor forbindelsen er knap så god.

Asus ZenWiFi AX Mini – nyt lille mesh router

Der er masser af mesh routere at vælge imellem, men hvis man gerne vil have noget af det bedste og holde sig fremtidssikret, kan Asus være svaret. De har lige løftet sløret for deres seneste mesh router-system, nemlig Asus ZenWiFi AX Mini.

Asus er absolut ikke nybegyndere, når det kommer til mesh routere, men denne model koster blot 2.000 kroner og understøtter den nye WiFi 6-standard.

Det betyder i teorien, at routerne understøtter hurtigere forbindelser. Hastigheden på internettet har dog også at gøre med andre faktorer, men på papiret burde man kunne klemme lidt ekstra ud af sin forbindelse.

Se også: Bedste WiFi mesh routere

Pris og tilgængelighed – billigere end Nest WiFi

Prisen på omkring 2000 kroner gør ZenWiFi AX Mini til et billigere alternativ til Asus’ ZenWifi AX-router, der koster omkring 3.000 kroner.

ZenWiFi AX Mini kommer desuden i en tre-pak, hvilket gør systemet billigere end Googles Nest WiFi, der heller ikke understøtter WiFi 6.

Nest kan dog også bruges som højtaler, så der er også plusser ved det system.

Ulempen ved disse routere er, at de ikke understøtter USB. Man kan med andre ord ikke bruge dem som pseudo-hjemmeserver eller skylagring, og streame filer fra USB til sine enheder. Til gengæld har de to gigabit LAN-porte, så man kan køre via kabel, hvis man vil.

Lige nu ser det ikke ud til, at de kan købes i Danmark, men forhåbentlig sker det snart.

Se også: Nyheder om internet