Droner skal levere 5G fra rummet til hele verden

Verdens største drone skal transmittere 5G-forbindelse fra stratosfæren via en antenne for at give 5G-mobildækning verden over.

Droner skal levere 5G fra rummet til hele verden

5G-netværkenene er på vej i luften. Ikke mindst, nu hvor to britiske selskaber er i gang med at udvikle en drone med antenner, der udsender højhastighedsinternet fra stratosfæren til enheder verden over. Stratospheric Platforms Limited (SPL) og Cambridge Consultants annoncerede sine planer om at opsende en flåde af droner til omkring 20 kilometers højde.

Hver af dem udsender 480 styrbare “stråler” med højhastighedsinternet, så man kan totaldække et område med netværk.

Se også: Priser på 5G mobilt bredbånd

Droner med 5G-antenne skal give 5G til udviklingslande fra rummet

Ifølge forskningsgruppen skal der blot 60 fjernstyrede flyfartøjer til at dække hele Storbritanniens behov for 5G-opkobling. Målet for dem er dog at sørge for opkobling til alle de udviklingslande, hvor mange ikke har 5G-opkobling. Fartøjerne kører på hydrogen og havde den første succesfulde flyvetest i september.

Projektet er stadig i en fase, hvor hele konceptet skal bevise sit værd, men man håber at kunne rulle tjenesten ud i 2024.

120 kilo vejer hver drone og har en størrelse på godt ti meter. Hydrogen som brændstof giver både længere flyvetid og slipper samtidig ikke noget giftigt ud i luften. Hemmeligheden bag designet er antennen, der er fæstet på dronen. Ifølge Cambridge producerer den hundredvis af stråler og sikrer dermed hurtig og jævn opkobling over det område, den skal dække.

Se også: 5G bredbånd give bedre hjemmekontor

Kan give 5G-hastigheder over hele verden

Direktør for SPL, Richard Deakin, siger, at den oprindelige udrulning af 4G i Storbritannien var langsommelig og dyr, samt at overgangen til 5G vil kræve yderligere 400.000 mobilmaster. En af SPL’s droner kan imidlertid erstatte 200 master, alt efter konfiguration, forklarer Richard Deakin.

Under testen blev en smartphone koblet til Telekom Deutschlands mobilnetværket på jorden via fartøjets antenne. Testen i stratosfæren viste downloadhastigheder på 70 Mbit/s og uploadhastigheder på 20 Mbit/s på 10 MHz-frekvens.

Medlem af SPL’s bestyrelse, Bruno Jacobfeuerborn mener, at testen beviser, at man med dronerne i fremtiden kan sørge for hurtigt internet og opkobling hvor som helst i verden. Det betyder med andre ord, at ens hjemmekontor pludselig kan være hvor som helst i verden – bare der er 5G mobilt bredbånd, for eksempel med en løsning som denne med 5G-udstyrede droner i stratosfæren…

Se også: Nyheder om 5G

Mere nyt om emnet

Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 3/7/2020 kørte vi sagen Mobilt bredbånd med roaming er dårligt køb – Den kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet her..