Schweiz vil overvåge 5G-påvirkning – vil styrke fokus på stråling

De schweiziske myndigheder har valgt at tage strålingsbekymringer fra befolkningen med i sine overvejelser ved udbygning af 5G.

Schweiz vil overvåge 5G-påvirkning – vil styrke fokus på stråling

Det schweiziske forbundsråd har bestemt at beholde de grænser for 5G-stråling, som allerede eksisterer. Samtidig har de planer om at overvåge effekten og påvirkningen fra den kommende netværksteknologi.

Schweiz vil fokusere mere på 5G-stråling og menneskers helbred

I udtalelsen forklarer den schweiziske myndighed, at de vil beskytte landets befolkning mod ikke-ioniserende stråling ved at holde fast i de allerede fastsatte grænser. De har valgt at tage bekymringer fra befolkningen med i sine overvejelser ved udbygningen af 5G-nettet, selvomteknologien helt sikkert kommer til at spille end betydningsfuld rolle i digitaliseringen.

Fremover kommer landets ministerium for miljø, transport, energi og kommunikation til at udvikle en såkaldt enforcement aid baseret på testmålinger af adaptive antenner. Indtil det er færdiggjort, bliver antennerne regnet som konventionelle antenner.

Den schweiziske regering har desuden besluttet at implementere en række målinger, herunder videreudvikling af eksponeringsovervågning og udviklingen af et nyt miljømedicinsk rådgivningscenter om ikke-ioniserende stråling. Derudover skal håndhævelsen af bestemmelserne gøres simplere og mere ensrettede.

Informationerne omkring 5G-stråling skal generelt forbedres og forskningen omkring mobilkommunikation og strålings påvirkning af menneskers helbred skal styrkes, lyder det fra den schweiziske myndighed.

Se også: 5G vil styrke Internet of things

Rapport om bæredygtige mobilnetværk

Forbundsrådet har bedt det pågældende ministerium om at udfærdige en rapport med forslag til bæredygtige design af mobile radionetværk. Den skal være færdig ved udgangen af 2021.

I februar måned afviste embedsmænd, at Schweiz skulle have implementeret et nationalt forbud mod 5G-udbygningen. Den debat var oppe at vende, da en gruppe personer havde udtrykt bekymring over 5G-stråling. Særligt da gruppen ikke mente, at de havde fået fyldestgørende informationer om mobilstråling til at de følte sig ved sikre fremtidens netværk.

Dog skal der altså nu øget fokus på de eventuelle konsekvenser, man altså frygter, der kan være ved mobilstråling.

Se også: Nyheder om 5G