Køb din næste hotdog med sms
NFC Danmark satser på national udbredelse af SMS- og NFC-betalingsteknologi via mobiltelefonen og som et led i planen kan man nu købe hotdogs og andre lækkerier hos Kødbyens Pølser i København via sms.
Når en handel foretages trækkes pengene automatisk på kundens mobiltelefonregning.
Hos kødbyens pølser er man glad for den nye betalingsmulighed, fordi mange ikke har mønter på sig, og derfor Ikke kan købe pølser, selvom lysten måtte være til det. Kun meget få pølsemænd tager imod Dankort og det koster pølsemænd på bundlinjen, når kunderne ikke har kontanter.
NFC Danmark vil i det kommende år udbrede SMS betaling til flere pølsevogne, og ved større events til blandt andet køb af øl og vand.
LÆS ARTIKEL: Efterlysning: Hvor kan vi bruge NFC i dag?
Målet er at have ca. 1.000 SMS udsalgssteder inden et år, og at implementere NFC-marketing og senere betaling hos op imod 5.000 butikker i Danmark inden 2013.
Du kan læse mere om løsningen hos Comon.