HTC lancerer Wildfire S

Sammen med deres nye tablet og de andre dyre modeller har HTC i dag også præsenteret en noget billigere smartphone i form af den nye Wildfire S.

HTC lancerer Wildfire S

Den originale Wildfire fra HTC blev rost for at bringe Android og HTC’s Sense-brugerflade til en lidt billigere model. Og den succes følger HTC nu op på.

Flere opgraderinger

HTC har nemlig nu præsenteret modellen Wildfire S. Den har ligesom forgængeren en skærm på 3,2 tommer, men opløsningen er blevet hævet til 320 x 480 pixel. Processorhastigheden er hoppet til 600 megahertz, og styresystemet er også blevet opgraderet til det nye Android 2.4, men har naturligvis stadig HTC’s roste brugerflade Sense lagt ind over.

Kameraet er på 5 megapixel, og der er både turbo-3G, WiFi og GPS indbygget i modellen.

HTC Wildfire S skulle komme på markedet i løbet af andet kvartal i år.

FAKTA

Mål: 101,3 x 59,4 x 12,4 mm

Vægt: 105 gram

Styresystem: Android med HTC Sense

Skærm: 3,2 tommer, 320 x 480 pixel, touch

Kamera: 5 megapixel, autofokus, fotolampe

Processor: 600 MHz

Pris: Ikke fastsat

6 hurtige:

– HDMI

– DLNA

– Qwerty-tastatur

x Blitz/fotolys

x FM-radio

– HD-video