HTC har lanceret den tasteløse Incredible S

HTC lancerer nu en ny global model i deres Incredible-serie, der ellers har været forbeholdt i USA. Og vi har noget at glæde os til.

HTC har lanceret den tasteløse Incredible S

HTC har netop præsenteret endnu en high-end-model på Mobile World Congress i Barcelona. Navnet er Incredible S og bliver den første Incredible-model, som HTC lancerer på global skala. Det er den model, der tidligere er blevet lækket og er blevet kendt som den tasteløse model, da tasterne ikke kan se, når modellen er slukket.

4 tommer og HD-video

Incredible S har en 4 tommer stor Super LCD-skærm med en opløsning på 480 x 800 pixel, og bruger Android 2.2 som styresystem. Vi håber naturligvis, at HTC opgraderer den til Android 2.3.

Processoren er den nye Snapdragon MSM8255 på 1 gigahertz, og den er flankeret af 768 megabyte arbejdshukommelse. Kameraet er på 8 megapixel og har autofokus og en dobbelt fotolampe. Video optages i HD-opløsningen 1280 x 720 pixels, mens der også er blevet plads på fronten til et 1,3-megapixelkamera til videoopkald.

Knapperne drejer selv

Den måske mest iøjnefaldende nye ting er dog knapperne på fronten. Det er nemlig touch-knapper, der vender sammen med skærmen. Det vil sige de står på højkant, hvis man vender mobilen på højkant.

HTC Incredible S skulle lande i butikkerne allerede i slutningen af marts måned.

FAKTA

Mål: 120 x 64 x 11,7 mm

Vægt: 136 gram

Styresystem: Android 2.2

Skærm: 4,0 tommer, 480 x 800 pixel, touch, Super LCD

Kamera: 8 megapixel, autofokus, dobbelt fotolampe, 720p video

Processor: Qualcomm Snapdragon MSM8255 1 GHz

Pris: Ikke fastsat

6 hurtige:

– HDMI

x DLNA

– Qwerty-tastatur

x Blitz/fotolys

x FM-radio

x HD-video