Forsikringen betaler: Offentlige myndigheder giver efter for hackere
Ransomware er ondsindede programmer, som hackerne låser offentlige og private virksomheders data med, så de bliver utilgængelige. Derefter forlanger hackerne en løsesum for at frigive dataene igen.
I stedet for at sikre sig ordentlig mod denne form for hacking, lader de offentlige myndigheder forsikringen betale, når det brænder på. Det viser tal og undersøgelse fra USA fra sikkerhedsfirmaet Trend Micro, men tendensen lader til at bevæge sig i samme retning i Danmark.
Offentlige myndigheder betaler løsesum når de hackes
“Hackerne er begyndt at gå efter offentlige myndigheder, fordi angrebene berører rigtigt mange mennesker. Det øger sandsynligheden for, at hackerne får løsesummen udbetalt. Lammer man en offentlig myndighed med ransomware, har det ikke kun voldsomme konsekvenser for dem, der arbejder i institutionen, men også for alle de patienter, borgere eller elever, der er afhængige af den ramte institutions service og ydelser,” siger cyber defense specialist Jesper Mikkelsen fra Trend Micro.
Trend Micros rapport viser nemlig, at de offentlige virksomheder, der rammes af ransomware, giver efter for afpresningen, fordi de har en forsikring, som betaler en stor del af løsesummen. Ifølge Jesper Mikkelsen er det en meget bekymrende tendens.
“Når man har en forsikring i ryggen, kan det være fristende bare at betale hackerne, så man kan få låst systemerne op igen og fortsætte driften. Men problemerne ved den fremgangsmåde er åbenlyse: Betaler man løsesummen, vil det kun motivere afpresserne yderligere. De sætter flere ransomwareangreb ind, også mod den samme organisation. Samtidig er der ingen garanti for, at systemerne rent faktisk bliver låst op, selvom man betaler løsesummen. Derfor anbefaler vi, at man aldrig giver efter og betaler,”, slår Jesper Mikkelsen fast.
Se også: Find billig telefoni til erhverv
Obligatorisk forsikring i Danmark anbefales – ekspert er skeptisk