GPS supertest: Route 66
Trods klassikerstatus har Route 66 desværre ikke fundet frem til de nye platforme, så programmet findes kun til S60 og Windows Mobile.
Route 66 kan enten købes via download eller på CD, og selve installationen til mobilen sker via et program på computeren. Via programmet Route 66 Sync kan man vælge at købe de kort, man vil have i mobilen og tilføje indhold som stemmer, navigationsfunktioner og fartkameraer.
Via synkprogrammet kan man også planlægge ruter i computeren og overføre dem til mobilen. Bortset fra tidsforbruget fungerer det fint, og man behøver ikke noget tilbehør udover USB-kabel eller en hukommelseskortlæser.
LÆS FLERE GPS-TEST HER: NDrive, Google Maps Navigation, Navigon MobileNavigator, Copilot.
Route 66 skal bruge omkring 500 MB plads på hukommelseskortet og havner i sin egen mappe i mobilens programmenu. I mappen er der en række ikoner med genveje til forskellige funktioner i Route 66 som ruteplanlægning, trafikinformation, vejr og kortoversigt.
Installationsprogrammet anbefaler, at man skal formatere hukommelseskortet før installationen, men vi sprang det trin over, og har ikke oplevet nogen problemer som følge af det.
Kortoversigten og navigatorfunktionen har et ret simpelt udseende sammenlignet med konkurrenterne, men Route 66 slipper af sted med dette, uden at det ser umoderne ud. Kortet har 3D-visning med modeller af bygninger. Informationsfelterne kan tilpasses i størrelse og indhold, og sammenlignet med tidligere versioner af programmet, er det blevet rigtig hurtigt – forsinkelserne, når man zoomer og bladrer i kortene, er væk.
Onlinetjenesterne i programmet består af trafikinformation og vejr. Der er også mulighed for at købe indhold direkte fra menuerne i mobilen. Onlinesøgning og koblinger til sociale netværk er der ikke noget af, så på det punkt lever Route 66 ikke helt op til dagens standard. Menuerne følger styresystemets opsætning – godt og intuitivt for det meste, men ikke optimalt, hvis man vil bruge mobilen som bilnavigator.
LÆS GPS-TEST: Ndrive
Koblingen til telefonbogen fungerer hurtigt, selvom man har en omfattende kontaktliste. De almindelige søgefunktioner er koblet til kortleverandørens database, og det er ret omstændeligt at bruge adressedelen – adresse skal deles op i flere forskellige felter. Søgning på fri tekst er et bedre alternativ.
Vi har lige set Route 66 Europe (version 7 på CD) til 109 kroner her, men version 8, som vi har testet, koster normalt op mod 900 kroner.
For: Smart installationsprogram. Hurtigt og tydeligt.
Imod: Mangler onlinesøgning. Ingen kobling til sociale netværk.
Passer til: Symbian S60, Windows Mobile
Pris: Skandinavien 450 kroner / Europa 900 kroner kroner
Karakter: 3/6