Apple må siges at have haft stor succes med både mobilen iPhone og den nye tavlecomputer iPad. De har nu fremlagt deres regnskab for deres tredje finanskvartal 2010, der sluttede den 26. juni, og dermed formentlig tæller de første dages salg af den nye iPhone 4 med. Alligevel er iPhone-slaget ikke overrumplende.
Taber markedsandele
Apple kunne nemlig afsløre, at de har solgt 8,4 millioner iPhones i seneste kvartal, hvilket er en stigning på 61 procent i forhold til samme kvartal sidste år, men en tilbagegang på fire procent i forhold til kvartalet før. Sammenholder man samtidig med de andre smartphone-producenters forventede salgstal, ser det ud til, at iPhones markedsdel på smartphone-markedet er faldet fra 17 procent til omkring 14 procent, og at der nu sælges næsten dobbelt så mange Android-mobiler som iPhones. Nemlig 160.000 Android-mobiler om dagen mod 92.000 iPhones.
Apple kunne i deres nye regnskab også afsløre, at de i kvartalet solgte 3,27 millioner iPads, hvilket formentlig betyder, at det indtil videre er den mest udbredte tavlecomputer.
Kilde: Apple
Sidste nye om historien
Interessen for tematikken fortsatte. Redaktionen gik videre med sagen. 30/11/1999 pustede redaktionen nyt liv til historien med en artikel omkring Hvid iPhone 4 yderligere forsinket – Læs videre her. Tjek også seneste nyt om temaet her..