3 meldt til politiet for vildledende reklame
Operatøren 3 fremsatte i sommer et vildledende tilbud på en webreklame på Facebook – hver gang man skulle klikke sig videre, blev telefonen HTC Magic, der blev annonceret for, dyrere. Det skriver Politiken.dk.
799 kroner blev til 3.992 kroner
Webreklamen viser først en pris på 799 kroner for HTC Magic, men den samlede pris med abonnement lød på 3.992 kroner.
Det er mangelfuld og vildledende markedsføring, for det skal klart fremgå af annoncen, hvad mindsteprisen bliver. Derfor har Forbrugerombudsmanden nu meldt 3 til politiet for, skriver Politiken.dk
“Klar overreaktion”
3’s kommunikationschef, Stine Green Paulsen, kalder det for en kæmpe overreaktion fra forbrugerombudsmandens side:
– Det er en klar overreaktion fra Forbrugerombudsmandens side – som at skyde gråspurve med kanoner. Vi indrykker mange tusinde bannerannoncer hvert år. Vi har begået en fejl i en af dem, som vi beklager og retter efter henvendelse fra Forbrugerombudsmanden. Vi har naturligvis stor respekt for dansk lovgivning og herunder markedsføringsloven, men vi synes, det er et meget drastisk skridt at politianmelde virksomheden for en førstegangsforseelse som denne, forklarer Stine Green Paulsen, der forventer, at 3 står til en bøde.