App Store runder en milliard hentede programmer
Der er nok ingen tvivl om, at online programbutikker, der let kan besøges direkte fra mobilen, i fremtiden bliver en af de afgørende funktioner og indtjeningskilder for virksomhederne bag de store smartphone-styresystemer som Symbian, Android, Windows Mobile og ikke mindst OSX Mobile, som iPhone gør brug af. Og på netop den front har Apple nok været de første ude med et helt økosystem, som folk i stor stil har taget til sig. Og det kan nu også ses på antallet af hentede programmer.
App Store nærmer sig nemlig nu ikke mindre end én milliard hentede programmer, hvilket må siges at være et ganske betragteligt antal på de ni måneder, som App Store har været i luften. For at markere begivenheden har Apple endda oprette en side, hvor man løbende kan følge med i, hvor mange programmer, der indtil videre er hentet i deres App Store. For hurtigere at runde en milliard hentede programmer, har Apple udlovet forskellige Apple-præmier, som man kan vinde, ved at hente et hvilket som helst program fra App Store.
Du kan selv følge med i optællingen af hentede programmer, og læse mere om konkurrencen, lige her.
Kilde: IntoMobile