Nyt fra Sony Ericsson på torsdag?

På internettet er der endnu en gang i rygterne og denne gang er de nået Sony Ericsson. Et rygte går nemlig på, at Sony Ericsson annoncerer nye produkter på torsdag.

Nyt fra Sony Ericsson på torsdag?

På Mobile World Congress i Barcelona tilbage i februar annoncerede Sony Ericsson kun én mobiltelefon, nemlig Sony Ericsson W995, som vi allerede har taget et nærmere kig på. Foruden denne fremviste firmaet også konceptmobilen Idou, der ser rigtig lovende ud.

Siden da er der ikke sket specielt meget på mobilfronten for Sony Ericsson, men et rygte på internettet går på, at Sony Ericsson vil annoncere nye produkter på torsdag. Der er hidtil ingen oplysninger om, hvad vi kommer til at se, men vi satser på, at Sony Ericsson annoncerer klapmobilen T707, der blev fremvist under en officiel præsentation i Japan.

På det seneste har der også været tale om efterfølgeren til W350, der går under det noget særprægede kodenavn Twiggy. Hvorvidt denne model er annulleret eller ej, er der dog fortsat nogen tvivl om.

Hold øje med Mobil.nu på torsdag, hvor vi naturligvis dækker Sony Ericssons eventuelle annonceringer.