Bedre skærme i fremtidens Nokia-modeller

For at være klar til fremtiden, har Nokia valgt, at deres skærmleverandører skal være i stand til at udvikle en ny type skærme, der er tyndere og bruger mindre batteri.

Bedre skærme i fremtidens Nokia-modeller

Selvom stort set alle nye mobiler i dag bruger LCD-skærme, er Nokia allerede ved at gøre klar til fremtiden. Derfor kræver de nu, at leverandørerne af skærme skal være i stand til at udvikle AMOLED-paneler. Det er en speciel type paneler, der bruges i OLED-skærme.

Fordelen ved OLED-skærme i forhold til LCD-skærme er, at de blandt andet både er tyndere og bruger mindre strøm. Dette skulle altså medføre, at man kan lave en mindre mobil, der samtidig holder længere på batteriet. Derfor er AUO og TPO Display, der begge levere skærmpaneler til Nokia, begyndt at sætte gang i udviklingen af AMOLED-paneler.

Hvornår vi ser de første mobiler med OLED-skærm fra Nokia, er dog stadig uvist, men det vil givetvis ske inden for de næste par år.

(Kilde: DigiTimes)