Nye prisvenlige Navigon’er

På den netop overståede elektronikmesse, IFA, i Berlin, har Navigon lanceret deres to nye navigationsenheder, der kommer til en fordelagtig pris. Der er tale om Navigon 2100 og 2110.

Nye prisvenlige Navigon’er

Det er to nye navigationsenheder som Navigon 2100 og 2110, der skal tage kampen op mod markedslederne hos Garmin. Den nye Navigon 21-serie ligger sig designmæssigt meget op af den populære 71-serie med de bløde kanter, hvor man nu også udvider med en hvid farve.

Konkurrence-fordelen skal findes i prisen, hvor de to enheder kommer til at koste 1.599 og 2.199 kroner for henholdsvis 2100 og 2110. Forskellen mellem de to er at Nvaigon 2100 har kort over Norden, mens Navigon 2110 har kort over Vesteuropa.

Desuden har den nye serie fået indbygget antennen til TMC (Traffic Message Channel), så der nu ikke er nogle eksterne antenner til at skæmme udseendet. Hvis man yderligere vil have den populære Reality View-funktion med, må man købe det ekstra hos Navigons onlineshop.