4.000 ansatte får kniven af Motorola

Der var en gang, hvor Motorolas Razr-mobil fik øjnene til at lyse op hos Motorola-ledelsen. Den ser bare ikke rigtig ud til at kunne trække det tunge læs mere, og allerede tilbage i januar sagde Motorola farvel til 3.500 ansatte - og nu må endnu 4.000 ansatte samme vej.

4.000 ansatte får kniven af Motorola

Motorola savner tilsyneladende at få sorte tal på bundlinjen. I hvert fald skulle de netop annoncerede fyringer hos Motorola være et forsøg på at få økonomien i til at løbe rundt. Motorola kom ud af årets første kvartal med underskud og taber markedsandele til Samsung og Nokia på hjemmebane i USA, mens de har svært ved at slå igennem i Europa og på nye markeder. Det skriver The Register.

Allerede i juni ryger de første, mens de sidste kan blive året ud. Nedskæringerne skulle gerne betyde 600 millioner dollars i kassen til Motorola.