Stor opdatering til N95
Den nye software giver i følge flere kilder på Nettet hurtigere respons, når man tænder for kameraet. Derudover skal også GPS-funktionen være blevet bedre og mere præcis ligesom batteritiden skulle være blevet forbedret.
Vi opdaterede vores N95 i går, så det står endnu hen i det uvisse, hvor meget der er sket.
Husk at al information slettes i telefonens hukommelse, når man opdaterer. Det gælder også de eventuelle programmer, man har lagt ind i telefonen. Så husk at få lavet en sikkerhedskopi af alt i telefonen, inden du opdaterer.
Opdateringen kan hentes ganske gratis ved hjælp af PC Suite programmet.