Dag 14. Drop tasterne – brug fingeren
Verden ville være et bedre sted, hvis ikke det var for de utallige antal knapper, som altid sidder på avancerede lommecomputere og andre håndholdte enheder. Sådan kunne man i hvert fald godt fristes til at tro. Men efter at have brugt programmet i et stykke tid, blev verden næsten et bedre sted. Bevares, måske ikke et bedre sted, men det er i hvert fald et ganske fornuftigt program.
Idéen går på, at man ikke behøver tasterne længere, og at hele enheden skal kunne styres med kun én hånd. Med programmet kan man både ringe op til folk, sende SMS’er og e-mails (og tjekke indbakke), bruge GPS-navigation (kræver separat software), kigge på sin kalender og opgaver. Altså de gængse opgaver og funktioner. Derudover er der en smart låsefunktion, som fungerer på en ret smart måde, således at den ikke kan låses op i lommen ved et uheld.
Programmet er opstillet med flere menuer, som hver har seks ikoner, hvoraf den ene er en pil, som kan navigere mellem disse menuer. Derudover er der undermenuer, som også er opstillet på samme måde. Det er brugervenligt og fungerer rigtig godt. Derudover er programmet på dansk (!), som jo er en dejlig ting.
Under opsætning finder man de forskellige indstillinger, hvor man bl.a. kan ændre på menuens udseende og opsætning samt antallet af genveje og funktioner. Sproget kan også ændres herunder – engelsk, dansk, tysk og norsk er tilgængelige.
Programmet koster godt 170 kroner, og kan findes på linket herunder. Det er desværre ikke muligt at prøve programmet.
Karakter:
8 ud af 10
Positivt:
Dejlig brugerflade – nem og entuiativ
Fine funktioner
Negativt:
Ingen prøveversion