Nokia med på den tynde mode

Den nye Nokia N76 er den tyndeste NSeries til dato. Modellen er kun 13,7 mm tyk. Indbygget er S60 platformen, 2 megapixel kamera og 2,4 tomme skærm med 16,7 millioner farver.

Nokia med på den tynde mode

På CES-messen i Las Vegas, har Nokia også lanceret en klap-NSeries telefon. Det er N76, der vel egentlig er en afløser for N75, som kun er til det amerikanske marked. N76 er til Europa.

Modellen, der vejer 115 gram er også Nokias tyndeste NSeries telefon til dato. Helt præcist måler den 13,7 mm det tykkeste sted.

Ligesom de andre modeller, har N76 den 3. version af S60 indbygget. Det er helt tydeligt, at Nokia nu for alvor satser benhårdt på S60 platformen. Vi er i hvert fald ikke i tvivl om, at også de billigere modeller får S60 platformen indbygget ganske snart.

N76 kommer allerede på markedet i 1. kvartal. Det vil sige lige om lidt. Et forsigtigt gæt på en pris er omkring 3700 kroner uden tilskud.

Læs meget mere om modellen her på NSeries siten.