Mobilselskaberne leverer dårlig service

En ny undersøgelse viser, at vi desværre ikke kan få topservice fra mobilselskaberne herhjemme. Nogle er dog værre end andre.

Mobilselskaberne leverer dårlig service

Man skal være i besiddelse af en ualmindelig skarp hjerne, hvis man skal kunne hitte ud af mobilselskabernes kringlede tilbud, priser, bindingsaftaler og lignende. En ny undersøgelse, som Forbrugerstyrelsen og IT- og Telestyrelsen står bag, stiller gennemskueligheden og servicen hos mobiloperatørerne i et dårligt lys.

De enkelte selskaber kunne i alt få 5 point i karakter, men det højeste, der blev delt ud, var 3,5. Ti selskaber fik den ikke specielt imponerende karakter, som altså var nok til at række til en topplacering. Selskaberne er TDC, 3, Sonofon, Tele2, Debitel, Telmore, DLG Tele, Lebara, Smart Koncept og M1.

Tre selskaber kæmper om at hive sig op fra en fælles sidsteplads, det er Arto Mobil, FDE og PGOne.