Pralrøvsmobil på vej fra Prada

Mobilproducenten LG går sammen med modehuset Prada om at lave en eksklusiv og nyskabende mobiltelefon. Prada-direktøren kalder samarbejdet for "et gennembrud".

Pralrøvsmobil på vej fra Prada

Motorola har allerede præsenteret en designmobil sammen med Dolce&Gabbana. Nu har LG og modehuset Prada indledt et samarbejde om at lav en højteknologisk mobil pakket ind i et avantgardistisk design.

Det mest opsigtsvækkende ved telefonen skulle være tastaturet, men da der endnu ikke findes billeder af produktet, kan vi desværre ikke rigtig vurdere det.

Det er planen, at modellen skal lanceres i Italien som det første land i starten af 2007. England, Tyskland og Frankrig kommer lige efter og senere skal den til bl.a. Hong Kong og Singapore.

Patrizio Bertelli, CEO hos Prada, kalder samarbejdet for et gennembrud:

– Vi brander ikke et allerede eksisterende produkt. I stedet er det en ny telefon med et meget stærkt udtryk og en unik stil, både når det gælder indhold og design.