Sony Ericsson kommer med opdateret version af K610
Et billede, der eftersigende skulle forestille den nye model K620, er dukket op på flere hjemmesider. Udseendemæssigt minder den om K610, men den skulle være tyndere. Kameraet bliver ifølge oplysningerne opgraderet fra 2 til 3,2 megapixels. Skal der være fornuft i at komme med en opdateret version, forventer vi også, at der kommer autofokus i K620.
Den interne hukommelse lader til at blive forøget betragteligt fra 16 MB til 100 MB. Endelig skulle der også være tale om en farvefornyelse, da telefonen på billedet har en blå farve. Det er en farve, som K610 ikke er kommet i.